StudenterSangforeningen_1839-1889

De mindre Skovture.

86

Melodien har Gacle skreven, vistnok til Sangforeningen. Kom vi til et smukt Sted i Skoven, gjordes Holdt og Kvartetten glædede Kammeraterne med smukke Sange. Hartmann var altid med os; han boede da om Sommeren paa Strandvejen, vi tog ham op med og hilste ham altid med Glæde. Hans Skaal blev altid udbragt ved Bordet, jeg mindes, at han mere end een Gang i sit Svar har fremhævet Betydningen for den, der bliver ældre, af bestandig at samles med de unge og arbejde med dem; det vedligeholdt Ungdommeligheden hos ham«. Og Ottesen fojer hertil: »Det var en tarvelig Beværtning og tarvelige Drikkevarer, men der var et Liv og en Feststemning oppe, og Studenteraanden gav sig Udslag i mange morsomme Taler og pudsige Indfald og i en fuldttonende Studentersang. Naar saa »Sekretær« Hartmann var blevet hædret med »Snart er Natten svunden,« korte Selskabet syngende hjem gennem Skoven i den lyse, stemningsfulde Sommernat, og mange glade Minder gemmes endnu af gamle Medlemmer fra hine Ture.«

VIII.

1854—1858, Heises Tid. C. J. Hansen. Lundenserne.

Her Du tidlig Yingen øved alt som dunet Ungersvend. Styrke med de gamle prøved, danned til din Nodepen! Her Du sang om E ft e r a a r

Her dit Lune os forlysted, gav Buket Studenter-Sold!

Her Du R u s - K a n t a t e n rysted

af dit Lykke-Ærmes Fold!

Her Du Sceptret svang en Stund

i din egen fejre Y aar!

over Lund og Tolderlund! Chr. Richardt: Ved Afsløringen af Heises Buste 1887.

Efter Sommerferien mødtes man igen med friske Kræfter og mødtes i Foreningen af en frisk Kraft, som man allerede kendte fra Studenter­ livet som en at de genialeste Bærere af og Organer for Studenteraanden, men som forst nu var havnet paa den Plads i Studenterverdenen, hvor han dog naturligst maatte siges at høre hjemme, Studentersangforeningens Dirigentstol, det var P e t e r Hei se. Naar han alligevel ikke fik saa