StudenterSangforeningen_1839-1889

Peter Heise.

87

stor en Betydning for Sangforeningens Liv som Hartmann og Hansen, saa kom det for storste Delen af en vis Ulyst hos ham til at træde frem og kommandere; han holdt altid mest af det hyggelige kammerat­ lige Samliv »på tu man hand« eller i de smaa fortrolige Kredse, hvor han kunde føle sig paa lige Fod med sine medsamtalende; han holdt mest af at være Dus med dem og ønskede derved at forebygge den Geniusdyrkelse, som berømte Mænd saa let bliver plagede af; mærkede

han en saadan — i Grunden egoistisk — Nyden af Berømtheden, blev han ækel derved og stødte fra; men gav man sig hen i Fortrolighed, saa kunde han selv over­ for sine aller yngste Ven­ ner blandt Studenterne være mærkværdig aaben og ligefrem. Han blev derved inderligere knyttet til de enkelte men ofte noget fremmed for den store Mængde, overfor hvilken han oftere maatte være paa sin Post. Hertil kom, at han allerede efter faa Aars Forløb forlod os for at drage til Soro, og da han kom hjem derfra midt under sin frodigste Produktion som

P e te r A rn o ld H eise. (11. Februar 1830 — 12. September 1879.)

Komponist, var det saare naturligt, at han helst vilde kunne tjene sin Muse udelukkende uden at slide sig op i den ikke misundelsesværdige Stilling som Musikdirigent i Sangforeningen. Denne selv vedblev til hans tidlige Død at være ham et kært andet Hjem, og mange af dens Medlemmer var velkomne Gæster i hans eget rige og livlige Hjem, dels i Byen, dels paa hans og Svogeren Carl Plougs Sommervilla Stokkerup. Mid- dagsmaaltidet her i det gronne under et Par mægtige Danebrogsflag, og Kaffesiestaen nede ved, eller rettere: paa Søen i det store Lysthus, der var bygget ud i Sundet, hvis Bølger skvulpede under ens Fødder, blev krydret med Studentersang og -tale, og fra Kvartetter og hele det