591177427

har hidtil været Skik at drage et skarpt Skjel imellem det lavere og det h ø je re Skolevæsen og ved det sidste udelukkende at tænke på Universitetet og de lærde Skoler. Kun den, som havde gjennemgået en lærd Skole og derefter havde studeret ved Uni­ versitetet, kunde regnes til dem, der stod på det højere Dannelses­ trin. Højere Dannelse og lærd Dannelse, højere Dannelse og akadem isk Dannelse agtedes i Regelen for enstydige Navne. Det har på mange Måder grebet forstyrrende ind i vort Samfundsliv, at det Skolevæsen, som var beregnet på at uddanne Embedsstanden og — ved Siden af den — den lille Skare Mænd, som egnede sig til et strengt videnskabeligt Arbejde, havde fået Eneret på den Ære at kunne meddele en højere Dannelse. Det har efterladt Bitterhed i manges Sind, når „Filisteri1* eller „Spidsborgei’lighed1 blev brugt som Kjendingsnavne på dem, som ikke havde fået den akademiske Dannelse. Det har gjort ubodelig Skade, når der af en gammel Akademiker blev skreven om en seminaristisk dannet politisk Modstander, at han „led under Halvdannelsens Forbandelse1. Får en Gang Regnskabet skal gjøres endelig op over, hvad der har fremkaldt den heftige politiske Kamp i vort Fædreland, og hvad der har gjort den så bitter, så vil det med Rette fremhæves som en Hovedgrund til disse ulykkelige Forhold, at den Eneret, som den akademiske Dannelse har fået på Navn af højere. Dannelse har draget on dyb Kløft igjennem vort Folk, og at mange af dem, der er skilte ved denne Kløft, ikke kan råbe hinanden op, fordi Skils-