591177427

dygtige Arbejde, der af Mænd som Dr. Semier bliver gjort for gjermem Oplæsningen og Tydningen af Digterværker og gjennem Historie-Undervisningen at påvirke Læi’lingernes Sjæleliv ved at vække og nære deres Sans for, hvad der er sandt og skjønt, stort og ædelt, — der er ingen Grund til at frygte, at dette Arbejde hæmmer den Undervisning i de nyere Sprog og de egentlige Handelsfag, der giver Skolen i Dresden sin Karakter som Fagskole. Og hvad der gjælder om Skolen i Dresden, gjælder sikkert også om de to andre betydelige sachsiske Skoler, i Leipzig og Chemnitz. Men d et var jo mu ligt, at der kunde findes et b ed re M id t­ punk t for den alm endannende Op lysn ing end F o r d y b e l­ sen i P o e s i og K un st; disse store Sider af Menneskelivet bør sikkert ikke overses; men et andet Spørgsmål er, om man ikke i Tyskland er tilbøjelig til at trække dem for stærkt i Forgrunden. Dog derom senere. Der er en anden Ting, som jeg straks vilde indvende imod de sachsiske Skoler, og det er, at de er anlagte på at have Lær­ linger i Alderen fra 15 til 18 Ar, ikke på mere udviklede Mennesker. De Lærlinger, jeg så på øverste Klasses Skolebænke i Dresden, forekom mig ikke en Gang at være så gamle som Disciple i øverste Klasse i en dansk Latinskole. Med den unge Alder følger så ad­ skilligt mere. Vist nok ikke i Historietimen, men i begge de andre Undervisningstimer, da jeg var til Stede, indøvedes Stoffet ved en Overhøring som i en Drengeskole — dog så jeg ikke noget til Karaktergivning — ikke ved Foredrag som i en virkelig Skole for voksne Mennesker. Tallet på Lærlingerne i en Klasse-Afdeling er begrænset til 24, hvad der ingen Grund er til i virkelige Fore­ dragstimer, så rigtigt som det end er i Timer, da der skal under­ vises i Sprog eller i at arbejde med Handelsbøger. Der er meget nøje Bestemmelser, hvorefter Lærlingerne må rette sig i deres hele Vandel, og øves overhovedet en Skoletugt som over for Drenge, som ikke kan tåle den Frihed, der for Eksempel indrømmes Stu­ denter*). Og hvad Lærerne angår, da er i Leipzig 22 det regel- *) I Direktør Wolframs Festskrift fra Leipziger Læreanstalten, S. 30, stilles ud­ trykkelig Tilsynet med Skolens Lærlinger i Modsætning til den Frihed, der kan indrømmes de åndeligt og legemligt mere udviklede „Akademikere1.