591177427

mæssige Tal på ugentlige Timer, enhver fast Lærer skal have. En sådan Lærer er, også hvad Løn angår, omtrent stillet som en Lærer ved en lærd Skole. Han har ikke Tid til at fordybe sig således i sit Stof som den, der skal røgte sit Hverv til Havns ved en virkelig videnskabelig Højskole. Når mange af Lærerne ved de sachsiske Skoler desuagtet har fundet Lejlighed til at yde forholds­ vis store Bidrag til Literaturen, særligt til Handels-Literaturen, da rnå de være i Besiddelse af stor Flid og Arbejdsdygtighed, som vi også stundum finder det hos en Latinskolelærer, der kan være virkelig Videnskabsmand samtidig med, at han er praktisk Skole­ mand, inen som vi ingenlunde kan vente, vil være noget almindeligt. Skal det Mål nås, der oven for er betegnet som det, man må tilsigte med en Handelshøjskole i Kjøbenhavn, at der på den kan forberedes virkelige Kjøbmænd, der også kan gjøre Fyldest som Ledere af større med Handelen beslægtede Virksomheder som Banker, industrielle Anlæg, Rhederier, Assurance-Selskaber, så vel som Mænd, der er skikkede til en frugtbar Virksomhed som Konsuler, Mænd, der er skikkede til at virke i Styrelsen af et Handelsdepartcment, og Mænd, der selv kan gjøre Fyldest som Lærere på Handelssko­ ler, da kan man ikke nøjes mod at indrette Skolen for Lærlinger på en Alder fra 15 til 18 Ar, og da kan man ikke nøjes med at have Lærere, som kan give en solid Undervisning i henved fire Timer daglig, men hos hvem man ikke har Lov til at kræve Evne til se lv stæ n d ig grundig Fordybelse i deres Undervisningsfag. Der blev ved Handelsmødets Forhandling i 188-1 om, hvad der skulde gjøre s for en bedre Uddannelse af vordende Kjøbmænd, med Føje fremhævet, at det især gjaldt om, at de unge lærte selv at lære. Det er vist nok Mærket på al god Skolegang, at man der- igjennem skal nå Erkjendelsen af, at man a ld rig b liv e r fæ rd ig med at lære, men hver Dag trænger til at lære mere, og det gjæl- der så om med Trangen til at lære, så længe man lever, at have fået F o ru d sæ tn in g en for stad ig at kunne udv ide sine Kundskaber. Men gjælder dette i sin hele Almindelighed, så gjælder det ganske særligt om Kjøbmænd, at de trænger til at have lært, hvordan de ved Selvarbejde bestandig kan lcomme videre. De må kunne „følge med Konjunkturerne". De må kunne agte