591177427

tilbringe nogle Timer hver Dag med at feje Butik er ikke særlig lærerigt. En Dreng behøver ikke at holde sig for god til det ene og det andet af disse Arbejder. Men de hører strengt taget ikke til det at være Handelslærling, og af den Slags er der vist adskilligt mere, der kan trækkes fra, og da vil det nok kunne lykkes at fa en virkelig frugtbar Læretid i to eller højst tre Ar*), og i denne kan der endda også vindes noget af den for en Kjøbmand så uundværlige Me nne s k e kund s ka b , dersom den Tid tilbringes i en Butik, og vindes ikke så lidt V a r e k u n d s k a b , og det af større Værdi end den, der nåes ved at se Vareprøverne på et Museum. Lærestederne skulde vælges med Omhu; også her skulde det kjendes, at der virkelig var en Del dygtige Ivjøbmænd, som havde Lyst til at være med at opdrage en Kjærnctrop til at tage Gjorningcn op i Fremtidens Handelsliv. Kun de, som havde gode Vidnes­ byrd fra Realskolen, skulde af dens Styrelse anbefales til at fa sådanne Lærepladser. Var der i hver af Klasserne 20 Lærlinger, og de alle fik gode Vidnesbyrd fra Skolen, vilde det endda kun gjælde om, at skaffe 40 eller 60 gode Pladser. Var de i Forret­ ninger, hvor der var Lejlighed til at tale de fremmede Sprog, som Lærlingerne havde syslet med i Skolen, vilde det være heldigt. I hvert Fald måtte de opmuntres til i de to eller tre Ar at holde vedlige, hvad de havde lært, og det vildo være særdeles ønskeligt, om Forholdet bevaredes imellem dem og Realskolens Lærere. Fra de gode Læresteder skulde Realskolens tidligere Lærlinger i en Alder af 18 til 19 Ar møde på Handelshøjskolen med friske Kræfter og med en hel Del Spørgsmål, som den gjorte Erfaring havde fremkaldt hos dem. Men samtidig med dem måtte der helst komme adskillige andre, som ikke havde haft en så god Skole at gjennemgå i deres Drengeår, men som måske i Steden for havde stået i Butikslære, fra de var konfirmerede, til de blev 18 til 19 Ar gamle. Skulde de kunne følge med Realskolens tidligere Lærlinger, *) Tå Ilandelsmødet i Kjøbenhavn udtalte Grosserer M annheimor, at han på ingen Mådo fandt dot heldigt at lade en Lærling tjeno i 5 År. „Do praktisko Kundskaber, som skulle bibringes ham i lians Læretid, må han kunne erhverve sig i en langt kortere Tid, i 2, højst 3 År; ja 2 År vilde endda vist nok være tilstrækkeligt, når man først tog Lærlingen ved lfl Års Alderen.1* R. Kålund anså 3 Års Læretid for det mindste, der måtte kræves. Beretn., S. 108 og 100.