591174215

E X L I S R I 5

K Ø B E N H A V R A A D H U S B IB L IO T E K EH

ANNA KIRKEN 1 9 1 4 _ 1 9 3 9

Anna Kirkens første Del 1914.

KIRKENS HISTORIE GENNEM 25 AAR

K Ø B E N H A V N MCMXXXIX

S P UHR S B O G T R Y K K E R I

BLADE AF ANNA KIRKENS HI STORI E I. Del. I Aaret 1900 besluttede Københavns Kirkefond at ansæ tte en ordineret Medhjælper hos den daværende Sognepræst for St. Ste- fans Sogn, der paa det Tidspunkt havde en Befolkning paa c. 20,000 Mennesker. Det var Aftalen, at den unge Præst skulde have et bestem t D istrikt at arbejde i, et D istrikt, der saa senere skulde udskilles som et selvstændigt Sogn med egen Kirke. D istriktet fik Navn af St. Stefans Sogns sondre Distrikt og omfattede hele det Stykke af St. Stefans Sogn, der fra Jul. Blomsgade til Ladegaards- aaen begrænsedes af Jagtvejen og Stefansgade. Den 28. Oktober indsattes Pastor J. Waidtlow som D istriktets Præst, men 12 Aar hengik, inden den paatænkte Udskillelse blev til Virkelighed. I den l id antog det kirkelige Arbejde i D istriktet fast Form med Børnehjemmet »Bethlehem«s Modesal som Midtpunkt. Der hold­ tes de forskellige Moder — Søndagsskolen dog i Jagtvejens Skoles Gymnastiksal — og ud fra det Menighedssamfund, der da stifte­ des, udgik ogsaa det forberedende Arbejde, der var nødvendigt for at faa D istriktets Udskillelse realiseret. Og noget af det første maatte da ganske naturligt blive at finde en Grund til den nye i Kirke. Men dette var ikke saa let. Ganske vist var der paa et vist T idspunkt nogen Udsigt til at faa et Stykke af den gamle Assistens Kirkegaard ud til Jagtvejen og lige op til Jagtvejens Kommune­ skole. Det glippede imidlertid, og da Bjelkes Allé Nr. 19 og 21 senere var til Salg, købte Kirkefondet derfor disse Grunde. I Hen­ hold til kgl. Anordning af 27. September 1912 blev D istriktet et selvstændigt Sogn fra 1. Oktober 1912 med Pastor J. Waidtlow som Sognepræst. Cand. theol. L. Lauritsen blev samtidig ansat som Kordegn og gjorde tillige efter at være blevet ordineret 6. November 1912 T jeneste som præsteviet Medhjælper, indtil han

4

29. Juni 1915 blev forflyttet til Aadum som Sognepræst. 1 hans Sted blev Fotograf Madsius Paulsen ansat som Kordegn fra 15. Fe­ bruar 1915 og cand. theol. Mads Grue udnævnt til præsteviet Med­ hjælper 19. April s. A., ordineret 12. Maj og indsat af Sognepræ­ sten 13. Maj. Med Henblik paa det nære Simeons Sogn, der ogsaa var Barn af St. Stefans Sogn, fik det Navnet »Anna« Sogn og ikke, som op­ rindelig tænkt, Jægersborg Sogn. Faa et senere Tidspunkt kunde man muligvis have kobt G runden paa H jørnet af Husumgade og Jagtvej, men da var det for sent. Nu toges der for Alvor fat paa A rbejdet for Kirkens Opførelse. Det var Planen at indsamle saa store Midler som muligt i den kor­ test mulige Tid ikke mindst af Hensyn til St. Stefans Sogn, hvis Kirke velvilligst stilledes til Raadighed for os til Gudstjenester og kirkelige Handlinger, men hvorledes skulde man gribe Sagen an? En Tid kunde det se ud til, at »Foreningen til smaa Kirkers Op­ førelse« vilde støtte os, men det lod sig alligevel ikke realisere. A rkitekt P. V. Jensen-Klint havde udarbejdet en Tegning, der

Indsamlingskort til Anna Kirken.

5

blev antaget, men de Midler, der hidtil var indgaaet, forslog ikke meget, og Sognet var fattigt. Da kom paa uanet Maade Løsningen. Pastor Richard Thomsen kom nemlig med det Forslag, at Anna’er i Danmark skulde bidrage til Kirkens Opførelse ved hver at give

P. V. Jensen Klint: Anna Kirken 1914.

1 Kr. dertil, og dette gav Stødet til, at der dannedes en Komité af Anna’er fra troende Kredse i hele Landet. Denne Komité skulde da,'i Forbindelse med den i Sognet virkende Komité, søge at skaffe de til Kirkens Opførelse nødvendige Midler, eventuelt dog saa- ledes, at en mindre Del af Kirken byggedes forst. Dette Arbejde lykkedes saa godt, at G rundstenen til 1ste Del af Kirken kunde nedlægges 5. April 1914, og den 27. December 1914, Søndag mellem Jul og Nytaar, hvor Evangeliet om Simeon og Anna lyder, kunde Biskop Ostenfeld indvie denne Del af Kirken, idet han gik ud fra O rdet: »Kommer hid til mig alle, som lider Møje og er besværede, og jeg vil give Eder Hvile«, Matth. 11, 28. Ser man tilbage til den Tid, maa man sige, a t det var en lykke­ lig Tid, hvor Guds gode Haand saa klart hvilede over A rbejdet, og atter og atter maatte vi udbryde: »Af Herren er det sket, og det er underligt for vore Øjne.« Fru Anna Friis-I lansen, Enke efter Kirkefondets første nidkære og for Sagen glødende Sekretær Pa­ stor Jul. Friis-Hansen, hjev Anna’ernes Mor og Overretssagfører D. G. M. Bache Kasserer. For Komiteen i Sognet blev Købmand

6

Aug. Køhier Kasserer med Sognepræsten som Formand. Alle disse udførte nu hver paa sit Omraade, bistaaet af Kredsledere og Ind­ samlere, et sto rt uselvisk Arbejde, baaret af Kærlighed til Guds Rige, og dersom Stenene i Anna-Kirken kunde tale, vilde det bli\e en Tale af en særlig Art, en Tale om hvordan en Opgave kan fænge i H jerterne og kalde Offersindet frem. Fra hele Landet kom der Gaver, ogsaa fra Danske i Amerika, ja, endog fra det fjerne Austra­ lien kom der store Gaver, givet med kærlig Tanke paa den Tid,

Grundstensnedlæggelsen.

da Giverne boede i Bjelkes Allé. En Anna gav den 7-armede Lyse­ stage, en anden Døbefonten, andre Alterstagerne, de hellige Kar, 2 Søstre Kirkeklokken o. s. v., o. s. v. Og nogen T id efter, at K ir­ ken var taget i Brug, fik vi af Kunstmaler Budtz-Moller det smukke Alterbillede, som nu er M idtpunktet i den fuldendte Kirkes skønne Altertavle. Ja, der var Offervillie og Offersind. Og saa kom Dagen for Indvielsen og med den en af de rigeste Dage i Anna-Kirkens Historie. Biskop Ostenfeld talte, som før nævnt, ud fra Matth. 11, 28 og foretog Indvielsen, hvorefter Sogne­ præsten prædikede om Anna, der priste Gud og talte om ham til alle, som forventede Jerusalems Forløsning. Efter Højtideligheden i Kirken var der et festligt Samvær i

7

Sognepræstens Hjem, hvor bl. a. mange af de arbejdende Anna’er fra Bv' og Land var til Stede. Ved Slutningen af denne Sammen­ komst blev der fremsat Ønske om at gaa hen i Kirken for sammen at nyde den hellige Nadver. Den forste Altergang i den nye Kirke blev saaledes fejret af en Kreds af dem, der havde arbejdet tro ­ fast for Kirkens Opførelse. Og den Stund blev sikkert uforglem­ melig for adskillige. Mange Aar efter traf saaledes den, der har skrevet disse Linier, den gamle Am tsvejinspektor Winkel, der til­ lige med sin Hustru — en Anna — ogsaa var med. I Samtalens Løb fortalte han, hvorledes den Stund i Anna-Kirken var en af hans Livs rigeste Timer, som han aldrig kunde glemme. Ja, det var rige Timer, hvor Baand blev kny ttet mellem tro ­ ende Mennesker i By og paa Land. A t nævne Navne her vil fore for vidt, hvor fristende det end kunde være. Dog maa der lige nævnes det trofaste Arbejde, der udførtes af Sognepræstens nære Ven Pastor Carl Hornbech, der bl. a. ved sit store Kendskab til troende Mennesker over hele Landet var os til uvurderlig Hjælp. Og saa var der Frøken Elisabet Olsen, en af Præstens tidligere

Anna Kirken, forste Del 1914.

8

Anna Kirkens Indre 1914.

Konfirmander, der flere Gange om Ugen i lang Tid gav sin Fritid til at assistere Præstekonen med alt det skriftlige Arbejde. Senere kom Frøken Anna Høeg med i det samme Arbejde, som ogsaa hun udførte med uselvisk Kærlighed til Sagen. Men hvad enten Tan ­ ken gaar til den ene eller den anden af de mange Medarbejdere, skylder Menigheden dem en stor Tak for den store Trofasthed, de udviste i A rbejdet for at rejse Annas Sogn en Kirke. Og mon ikke det er rigtigt, at alle vi, der var med i A rbejdet for Anna Kirkens første Del, fra den Tid gemmer nogle af vort Livs bedste Minder, Minder om hvordan. Guds gode Haand var med os og lod Gerningen lykkes, og om hvordan Guds Aand bandt os sammen, saa vi virkelig følte os som Et. Nu var der altsaa et synligt M idtpunkt for A rbejdet i Sognet med alle dets forskellige Grene, og det var en stor Glæde at være med deri. Disse kan vi dog ikke omtale her, hvor fristende det end kunde være. Derimod kan vi ikke forbigaa en særlig A rt af Fester

9

i Kirken, nemlig Altergangene for de under Krigen indkaldte Sol­ dater. Hele Landet havde jo — gennem Anna’erne — bygget med paa Anna-Kirkens første Del, hvad vilde da være naturligere, end at Anna-Kirken søgte at vise sin Taknemlighed mod Landet ved at aabne sine Døre for det indkaldte Mandskab? Med Soldater­ missionær Kiihle aftaltes og ordnedes alt det fornødne, og der kunde til T ider være op imod 100 A ltergæster en saadan Aften, Gardister og almindelige Infanterister, Husarer, Artillerister, Sund­ hedstropper, Marinere o.^s. v. fra saa godt som alle Dele af Landet.

10

Efter Højtiden i Kirken samledes man saa om Kaffebordene som Regel i Sognepræstens Hjem, og med Tale og Sang opmuntrede vi saa hverandre til at staa fast i Herrens Krige og være Lys og Salt for Kammeraterne. Dette var Minder om og fra Anna-Kirkens Tilblivelse og første Leveaar. Og det er vist ikke for meget sagt, at vi, der var med i det Arbejde, aldrig vil glemme den Tid. Saa ofte Tanken gaar til­ bage dertil, fyldes H jertet paa ny med inderlig Tak til Gud og Mennesker, de fineste Strenge i H jertet begynder at dirre, det ene Billede efter det andet træder frem for os af de mange trofaste Mennesker, der havde givet Gud deres H jerte og Anna-Kirken deres Haandslag, og som blev tro imod det Arbejde, der havde deres Kærlighed; mange af dem har Herren for længst kaldt til sig; mon det ikke vil blive en af Salighedens store Glæder én Gang sammen med dem at mindes Guds store Velsignelse og Naade under A rbejdet for Anna-Kirkens første Del? Med Indvielsen af Kirkens forste Del indstillede Anna-Komiteen dog ikke sin Virksomhed, der fortsattes ogsaa efter at Pastor Grue havde afløst Pastor Waidtløw som Sognepræst.

J. Waidtløw.

Anna Kirkens Alter 1917.

//. Del.

Var Begyndelsen et Eventyr, saa blev Fortsættelsen det ikke mindre. Verdenskrigen lagde i de første Aar sin lammende Haand paa alt. Snart var det Brød og Sukker, det kneb med, snart var det Belysning og Brændsel, der skulde spares paa. En Overgang var Menigheden mest optaget af at skaffe og uddele Mad til Fat­ tige. Og allersværest blev det, da i E fteraaret 1918 den spanske Syge hærgede Byen og Sognet. Efter Ordre fra Sundhedsstyrelsen indstilledes alle Møder, Gudstjenester indskrænkedes til A Time, og til Begravelser og Bryllupper skulde der udstedes Kort, der i det højeste kunde give Adgang til 50 Personer. Præsternes Tid og K ræ fter var da væsentligst optaget af at besøge syge og sørgende og forrette T jeneste ved de mange Begravelser. Med November Maaneds Udgang havde Epidemien kulmineret, og der indtraf atter normale Forhold. ,Men i disse Krigs- og Efterkrigsaar voksede der dog Menigheds- arbejdsgrene op, der sprængte alle de hidtidige Former for Menig­ hedsarbejdet i Sognet, og som i Løbet af nogle Aar ogsaa sprængte de ydre Rammer og krævede mere Plads i Kirken og stillede stæ rkt øgede Krav til Menighedslokaler. 1 Sognets første Aar var det navnlig foruden Menighedssam­ fundet og Søndagsskolen, som allerede er omtalt, og som hver for sig gjorde en velsignet og værdifuld Indsats, Blaa Kors og K.F.U.K. for over 14-aarige, som prægede Arbejdet. Men Børnene, og navn­ lig Drengene efter Søndagsskolealderen blev der intet gjort for, og A rbejdet for Gamle var endnu ikke rigtig kommet i Gang. Der var forsøgt en Læsestue for Drenge, som ganske vist slog godt an, men dog hurtig blev indstillet igen, og den skabte ikke den Kon­ takt med eller havde det Hold paa Drenge, som var nødvendigt, hvis man kristeligt skulde hjælpe dem. Der var ogsaa i Oktober 1916

12

blevet op rettet en K.F.U.M. for de fem Sogne: Annas, Kingos, Sa­ muels, Simeons og St. Stefans, men den var for over 14-aarige og naaede aldrig rigtig at gøre sig gældende i Sognet. Da Pastor Grue i sin S tudentertid havde arbejdet i Frivilligt Drenge Forbund og derfor var fortrolig med dette Arbejde, og da Nørrebrokredsen F.D.F., K. 9, i 1915 stod uden Leder, blev denne Kreds i god Forstaaelse med og ved velvillig Imødekommenhed fra Simeons Sogn, hvortil den i fire Aar havde staaet i Tilknytning, flyttet over til at staa i Tilslutning til Anna Sogn, og Pastor Grue blev samtidig 15. September 1915 Kredsens Leder. Hermed begyndte det Arbejde for Kristi Riges Udbredelse blandt Drenge og unge, som skulde blive af saa stor Betydning for Sognets Indstilling til Kirken og for selve Menighedens Liv og Vækst. F.D.F. er vokset ud af den danske Menighed, idet dets Stifter, A rkitekt Holger Tornøe, var Søndagsskolelærer og Medlem af da­ værende Pastor, senere Biskop, Ostenfelds Menighed. Det var tænkt at skulle danne Overgangen fra Søndagsskolen til Menig­ heden, og Tanken var udsprunget af den unge Søndagsskolelærers Sorg og Smerte over at se saa mange af Søndagsskolens Drenge falde fra i A lderen omkring 11—12 Aar. Oprindelig begyndte A r­ bejdet med 11-aarige, senere blev Aldersgrænsen sat ned til 10 Aar, ikke m indst i Betragtning af, at det viste sig, at F.D.F. kunde faa fat i mange Drenge* som aldrig havde haft Berøring med Søndags­ skolen. E fteraaret 1918 planlagdes et tilsvarende Arbejde for Piger, blot ikke uniformeret, under Navn af Y.A., som i Januar 1919 begyndte sine Møder i Asylet, Bjelkes Allé 45, der velvilligst stilledes til Raadighed af Bestyrelsen. Her samledes Pigerne i Alderen 10—14 Aar til Haandarbejde, Oplæsning, Sang og Andagt. Hermed var A rbejdets organiske Opbygning fuldført: fra Søn­ dagsskolen, gennem Y.A. og K.F.U.K. og gennem F.D.F. til Kirken og Menigheden. Gennem alt dette Børne- og Ungdomsarbejde nedbrødes megen gammel Fordom og Uvilje overfor Kirken i Almindelighed og Præ­ ster i Særdeleshed. Gennem Forældremøder, Kirkeuger og Væk­ kelsesmøder blev der kaldt til Kirke, og Kirkebesøget tog til i glæ­ delig Grad.

13

13. Marts 1920 tog Pastor J. Waidtlow sin Afsked som Sogne­ præst for Anna Sogn og blev anerkendt som Andenpræst for Bod- dumA dby i Thisted Amt, og 19. Juli s. A. blev Pastor Grue ud­ nævnt til Sognepræst. I Løbet af Efteraarsmaanederne 1920 voksede baade det om­ fattende Menighedsarbejde og Tilslutningen til Gudstjenesterne saa stærkt, at det sprængte Kirkens Mure. Vi maatte have mere Plads baade til det meget Menigheds- og Ungdomsarbejde og til Gudstjenesterne, hvis A rbejdet ikke skulde hæmmes eller gaa i Staa. 1 Stedet for Blaa Kors Moder holdtes der offentlige Menig­ hedsmoder under særdeles god Tilslutning. Der var særlig to af de ældste i Menigheden, der bestandig tog til Orde og kæmpede for, at vi skulde bygge til Kirken, selvom vi ikke havde Midlerne. Det var Købmand Kohier, Kasserer for Sognekomiteen til Indsamling af Midler til Kirkens Fuldførelse, og Skrædermester Thomsen, der sammen med ham var Medlem af Samfundsraadet. Ja, de var ungdommelige nok til at ville nojes med at bygge en Træbarak i Tilslutning til Kirkesalen til A fhjæ lp­ ning af Pladsnoden. Det satte Kirkens A rkitekt, Hr. P. V. Jensen Klint, Grundtvigskirkens bekendte Bygmester, sig dog imod — heldigvis. Anna Kirken var i sit oprindelige Anlæg ikke beregnet paa at skulle rumme et sto rt og mangegrenet Menighedsarbejde i dertil egnede Menighedslokaler. Arkitekten havde tænkt, at vi til Me­ nighedsbrug kunde have nøjedes med den bagerste Del af den mid­ lertidige Kirkesal med Plads til e. 73, og denne Del skulde sam­ tidig danne Vaabenhus for den fuldførte Kirke. Pil større Moder var det hans Forslag at benytte Kirkerummet i den fuldførte Kirke, idet A lterpartiet saa skulde skilles fra ved et sto rt Tæppe. Andre Lokaler var der ikke tænkt paa. Da Planerne for den endelige Kirke var godkendt inden Paa- begyndelsen af Kirkens første Del 1914, og da A rkitekten fastholdt disse Planer, blev det efter mange Drøftelser besluttet at bygge videre paa Kirkens Hovedfløj, saa langt Midlerne rakte og Pladsen tillod — paa G runden Nr. 19 laa en Villa, som vi ikke kunde faa Tilladelse til at nedrive. Tilbygningen maatte af økonomiske Grunde sluttes af i forste Sals Højde under et midlertidigt Tag, saa det hele kom til at s e 4 høj Grad halvfærdigt ud.

14

Anna Kirken med Tilbygning 1921.

Den lilbyggede Menighedssal 1921

15

Allerede i Januar 1921 var der holdt et godt besøgt Menigheds­ mode om Sagen, og der blev den Aften tegnet Bidrag paa c. 12,000 Kr. til denne Udvidelse af Kirken. Og derefter begyndte Gaver og Bidrag at strømme ind. Sidst i April blev det første Spadestik til Udvidelsen taget, og i Løbet af Sommeren rejste Murene sig. Medlem af Menigheden, Murermester P. Johansen, udførte A rbejdet i Regning for Menig­ heden; og det skyldtes væsentlig ham, at det lykkedes at komme igennem de mange Forhandlinger med A rkitekten til et tilfreds­ stillende Resultat og at gennemføre Byggeriet uden nævneværdige Overskridelser paa det foreliggende Overslag, ligesom ogsaa Bygge­ udvalgets Formand, Ingeniør A. Alsing, ved sin fortrinlige Ledelse af A rbejdet og Forhandlingerne bidrog i meget høj G rad hertil. Søndag d. 4. September 1921 blev den tilbyggede Menighedssal, som ved Gudstjenester kunde sæ ttes i Forbindelse med Kirkesalen, og som gav Plads til godt 200, taget i Brug ved en Gudstjeneste, hvor Sjællands Biskop, Dr. thcol. H. Ostenfeld prædikede. Og samme Dags Aften samledes Menigheden i sto rt Tal til en Menighedsfest i den store og lyse Menighedssal om de lange Rækker festligt smyk­ kede og smukt dækkede Borde, en Aften Deltagerne sent vil glemme. Vi havde nu opnaaet at faa dobbelt saa mange Pladser til vore Gudstjenester, at have en Menighedssal, afsondret fra det egentlige Kirkerum; og desuden havde vi faaet et Lokale i Kælderen tiLD rengearbejdet — senere blev Stueetagen i den paa Grunden liggende Villa ogsaa taget ind hertil. Udvidelsen havde kostet 83,000 Kr., og alt var betalt eller Be­ talingen sikret paa Indvielsesdagen. Det maa da siges at være et Eventyr i et fattigt Forstadssogn som Anna Sogn. Dette glæde­ lige Resultat skyldtes særlig Anna Komiteens gode 1Ijælp un­ der Ledelse af Enkepastorinde Fru Anna Friis-I lansen, der med sjælden N idkærhed og Kærlighed havde ledet A rbejdet med blandt og ved Anna’er udover Danmark at samle Midler ind til Kirkens Fuldførelse ogsaa efter Indvielsen af første D e l.---------- Ved denne Udvidelse havde vi faaet saa gode ydre Kaar for Menighedsarbejdet og Kirkelivet, som vi vel kunde ønske os, og i den følgende Tid blev saa alle Kræfter sat ind paa ret at faa Rammerne fyldte. Med Januar 1921 begyndte Sognet at udsende sit eget firesidede

16

Kor og Prædikestol 1921.

Søndagsblad i sto rt Format, og det lykkedes herigennem at rejse en Sognebevidsthed og vække en Interesserethed i, hvad der fore­ gik, som maaske ellers vanskeligt var blevet skabt i en køben­ havnsk Forstadsmenighed. Det bliver udbragt hver fjortende Dag til alle Sognets Hjem af en stor Skare frivillige Hjælpere, Blad­ uddelerne, hvoraf de fleste trofast gennem mange Aar har udfort dette saare vigtige M issionsarbejde i Sognet. Bladet bliver læst i de fleste Hjem. Manglede vi Penge, skulde vi have Bazar, Kon­ cert eller begynde et nyt Arbejde, blev Sagen bragt paa Bane i Søndagsbladet, og vi fik rigeligt de Midler, A rbejdet krævede. 27. Februar s. A. blev Pastor A. M. Jensen ordineret til præ ste­ viet Medhjælper ved Anna Kirken og indsat i Embedet af Sogne­ præsten ved Højmessen d. 6. Marts. Med Udgangen af Aaret blev Kordegn Madsius Poulsen forflyttet til Set. Jakobs Kirke, og 15. Ja ­ nuar 1922 blev G raver ved Set. Stefans Kirke L. Svendsen ansat som Kordegn ved Anna Kirken. I de følgende Aar voksede A rbejdet jævnt og stadigt, og der blev af alle de mange Hjælpere udført et trofast og opofrende A r­ bejde i de forskellige Arbejdsgrene. Herom skal der dog ikke be­ rettes nærmere, da det her væsentlig drejer sig om Kirkens Hi­ storie.

17

E fter Kirkens Udvidelse gik Indsamlingsarbejdet til Fuldførel­ sen næsten helt i Staa baade i Sognet og indenfor Anna Komiteen, der i alt væsentligt endte sit A rbejde i 1922. Dog var der stadig en Del, som trofast bragte deres maanedlige Bidrag; og der blev holdt en enkelt Koncert til dette Formaal. Men saa skete der noget, som med et Slag forandrede hele Si­ tuationen. Kirkefondets Hjælpeindsamling blev sta rte t i Efter- aaret 1923 med det Formaal at skaffe København tyve nye Kirker ved en femaarig Indsamling i Menighederne udover hele Landet. Midlerne skulde bruges dels til Fuldførelse af allerede paabegyndte Kirker, dels til Rejsning af nye, hvor dette var paakrævet. Og Anna Kirken skulde have Del i denne Indsamling. Hvert Am t fik sin Kirke at arbejde for, og Thisted Am t paatog sig at skaffe Mid­ ler til Anna Kirkens Fuldførelse. Da Menigheden fik Meddelelse herom, rejste der sig straks en stærk Stemning for paany for fuld Kraft at gaa i Gang med Sogne­ indsamlingen til Kirkens Fuldførelse, da det vilde foles underligt, om Menigheden her forholdt sig passiv, naar Menighederne i Thy samlede ind hertil. Den 28. Februar 1924 blev det derfor paa et velbesøgt Menighedsmøde besluttet at tage A rbejdet op paany, og der blev tegnet c. 12,000 Kr. aarligt i maanedlige Bidrag for en femaarig Periode. Gennem Pastor Waidtlow og hans A rbejde for Sagen havde Kirken mange Venner i Thisted Amt, og det kom nu Indsamlingen til Gode. Det har gennem hele Kirkens og Menighedens Historie været forunderligt at se, at de Tider, hvor Menigheden samledes om at ofre iil en eller anden stor Fællesopgave, de har været de rigeste. Saaledes gik det ogsaa her. A lt A rbejdet voksede samtidig med det store Indsamlingsarbejde til Kirkens Fuldførelse. Marts 1924 begyndte det uniformerede Pigearbejde i Menigheden, idet en K.F.U.K. Spejdertrop blev stiftet under Ledelse af Frk. L. Olsen. A rbejdet for Gamle havde allerede faaet fast Form fra E fteraaret 1921 og samlede stadig flere, og Antallet af Bibelkredse voksede. Sogneindsamlingen til Kirkens Fuldførelse gik nu sin rolige Gang jævnsides med Hjælpeindsamlingen, og i Løbet af nogle Aar var vi kommet saa vidt, at vi kunde begynde at tænke paa Fuld­ førelsen. Men der rejste sig bestandig Vanskeligheder: Arbejds- stridigheder i Byggefagene det ene Aar, almindelig Usikkerhed det

18

andet, og fremfor alt Vanskeligheder ved at faa saadanne Æ n ­ dringer i den oprindelige Byggeplan, at Resultatet kunde tilfreds­ stille Menighedsarbejdets Behov, Men saa skete der i Begyndelsen af A aret 1928 et næsten m ira­ kuløst Omslag. A rkitekten gik med til at ændre sine Planer, saa Kirken kom til at ligge paa første Sal, og alle Lokaler i Stuen kunde indrettes til Menighedens Brug, og saa der desuden i Kælderen indrettedes Lokaler til F.D.F. Sidefløjene skulde fores op i den dobbelte Højde, saa der paa anden Sal kunde indrettes Daglig­ stuer for de unge Kvinder og de unge Mænd i hver sin Fløj. Denne gode Løsning af de mange Vanskeligheder skyldtes næst A rkitekten Murermester P. Johansens utrættelige Arbejde med Sagen. Den paa Grunden liggende Villa, der hidtil havde stillet sig hindrende i Vejen for Fuldførelsen, idet det paa G rund af Bolignøden var forbudt at nedrive gamle Ejendomme, hvis der ikke forinden var opført nye med et tilsvarende Antal Lejligheder, fik vi nu '"Til­ ladelse til at rive ned, idet Murermester Johansen ogsaa her hjalp os ved i Stedet at lade opføre en Villa i Vanløse. Og April 1928 paabegyndtes saa A rbejdet paa Kirkens Fuldførelse. Der havde været Planer fremme om Taarn paa Kirken, men disse blev opgivet af økonomiske Grunde.

19

Gaver og Bidrag fra Menigheden og Kirkens Venner strøm ­ mede ind. K.F.U.K. skænkede den nye store Kirkeklokke, Y.A. en Sølvskaal til Alteret, og F.D.F. vilde give en ny Prædikestol — det blev dog senere forandret til Høreapparater til Tunghøre, da Me­ nigheden helst vilde have den gamle Prædikestol med op i den fuldførte Kirke. Søndagsskolen forærede Kirken to Væglampetter til Koret. Og det frivillige Sangkor, som allerede gennem flere Aar ved Koncerter, Bortlodning m. m. havde samlet ind til et nyt Orgel,

Den fuldførte Kirke,

skænkede godt 3500 Kr. hertil. Og vi oplevede en Sommer med megen Offervillie og rig Forventning i fælles Glæde og Tak. Under Murermester P. Johansens dygtige Ledelse rejste Kirken sig saa hurtigt, at vi kunde tænke paa at faa Indvielse i Begyndel­ sen af December 1928, mindre end 8 Maaneder efter at A rbejdet var paabegyndt, hvilket vistnok er Rekord i Kirkebyggeri. Trods de mange og indgribende Ændringer i de oprindelige Pla­ ner staar Kirkebygningen som et meget smukt og harmonisk Hele, trefløjet og i middelalderlig højgotisk Klosterkirkestil, opført af rode Mursten, udvendig og indvendig blank Mur. Opgangen til Kirken er i venstre Sidefløj, hvorfra man under et Orgelpulpitur

20

bagerst i Kirken kommer ind i Kirkens Hovedskib. Paa venstre Side af dette lober i hele Kirkens Længde, ogsaa i Koret, et Side­ skib, adskilt fra Hovedskibet ved murede Huer over tilhugne lyse G ranitsojler. Over Sideskibet findes et Pulpitur bag et meget smukt Murværk med Buer og Konsoller til Understøttelse af Bjæl­ keloftet, som gaar op i Vinkel og staar i Naturfarve. Paa højre Side af Koret findes et Sakristi med Plads til c. 60; det kan veti Fløjdøre sæ ttes i Forbindelse med Kirken, saa Antallet af Sidde­ pladser bliver godt 600.

Kirkens Indre 1928.

Under hele Kirken findes som nævnt udmærkede Menigheds­ lokaler, den store Menighedssal med Plads til c. 300 og Ungdoms­ salen, den oprindelige Kirkesal, med Plads til knap 200. I Kælderen er der gode Lokaler til Patruljemøder og lignende Smaamøder for Drengearbejdet, og øverst i hver af Sidefløjene findes udmærkede Dagligstuer for henholdsvis K.F.U.K. og unge Mænd, tidligere og nuværende Medlemmer af F.D.F. Som noget vistnok enestaaende maa det nævnes, at der i Bygningen er indrettet et brandfrit Rum til Fremføring af Film, og at der er installeret et fuldstændigt Tone­ filmsanlæg i Menighedssalen, en Gave fra Vekselerer Bauder. Midlerne er indkommet udelukkende ved private Bidrag og

21

Gaver uden Tilskud af nogen A rt fra Stat eller Kommune, og Byg­ ningen har dog, som den nu staar, med de forskellige Om forandrin­ ger og Inventar — foruden G runden — kostet alt ialt 350,000 Kr. Heraf har Anna Komiteen indsamlet godt 80,000 Kr., Kirkefondet skænket 5000 Kr. foruden Grund, Kirkefondets Hjælpeindsamling bidraget med 66,500 Kr. fra Thisted Am t og 50,000 Kr. fra Koben­ havn, Kirkens A rkitekt ydet 2000 Kr. til Forandring af den gamle Sidefløj. Resten er indsamlet i og af Menigheden væsentlig gen­ nem maanedlige Bidrag gennem mange Aar fra en Række trofaste Bidragydere, der har virkelig ofret af deres smaa Midler hertil. — N aar der flere Gange er nævnt Sogneindsamling, burde der rettere staa Menighedsindsamling, da det er Menigheden og ikke Sognet, der har skænket Midlerne, og da der aldrig i Sognet er fore­ taget nogen systematisk Indsamling til Kirkens Fuldførelse. — I dette Belob er saa ogsaa medregnet de e. 25,000 Kr., som Korets og Kirkens Udsmykning i 1935 og den nye Prædikestol m. v. nu i Jubilæumsaaret har kostet. Af større Gaver skal nævnes »Moders Minde« 6850 Kr., D irektør Waidtlow og Hustrus Guldbryllupsgavc til Kirkens Udsmykning 2800 Kr., unævnt 3000 Kr. og forskellige Gaver paa fire og fem Hundrede Kr. samt en meget smuk og kost­ bar hvid Messehagel fra anonym Giver. Endelig oprandt den længselsfuldt ventede Kirkeaarets Nyt- aarsdag, Søndag d. 2. December 1928. Der var blevet arbejdet lige tiF det sidste for at faa alt i Orden til Indvielsen. Til Trods for, a t det om Fredagen saa helt haabløst ud, saa Provsten var noget be­ tænkelig ved at gaa med til at fastsæ tte Indvielsen til Søndag, lykkedes det dog; kun Muren til Kirkepladsen var ikke helt færdig og Laagerne ikke paa Plads. A t vi naaede det, har alene Murer­ mesteren og Byggeudvalgets ihærdige og dygtige Formand, Over­ ingeniør A. Alsing, Æren for. Dagen begyndte med G raavejr og lidt Regn; men da Kirkens nye Flag blev hejst, klarede det op. Begge Kirkens Klokker havde ringet en Time Lørdag Aften som Indledning til Festdagen, og alle glædede sig over den nye Klok­ kes dybe, biode, stærke Tone. Sondag Morgen Kl. 9 ringede de paany og kaldte for forste Gang til Kirke i den fuldforte Anna Kirke, mens Folk allerede da strømmede til Kirke. I den gamle Kirkesal samledes Overpræsidenten, Kammerherre

22

Kirkens Alter 1928.

Biilow, og Biskoppen, Dr. theol. H. Ostenfeld, med de indbudte Præster. Og Kl. 10 pr. lige efter Bedeslagene satte Præsteproces- sionen sig i Bevægelse med Overpræsidenten og Biskoppen i Spid­ sen og gik over Kirkepladsen op ad den nye Trappe ind i Kirken, mens Orgelet præluderede.

23

Kirkens hellige Kar og Boger, som blev baaret af Præsterne i Processionen, blev ved A lterskranken overrakt Biskoppen og af denne anbragt paa deres Plads paa A lteret. Efter at Biskoppen var blevet iført den gyldne prægtige Bispe- kaabe, tog Gudstjenesten sin Begyndelse med et meget smukt og vel udfort Introitus, sunget af Kirkens frivillige Kor. Pastor Jen­ sen bad den for Kirkeindvielse forordnede Indgangsbøn, og efter Salmen: »Til det Guds Ord, der som en Sol« talte Biskoppen ud fra Dagens Evangelium efter anden Tekstrække om N aadensaarets Begyndelse, dvælede ved Glæden over, at Kirken var fuldført, et længe tilstræbt Maal derved naaet, men formanede samtidig Me­ nigheden i den overfyldte Kirke til altid at have for Øje, at nu skulde en ny Begyndelse følge, A rbejdet paa det langt større Maal at fylde det nye Hus med frelste Sjæles Lovsang og Kampen for a t vokse og inderliggøres i Livet i Gud. Efter Oplæsning af de forordnede Skriftstykker kom det Ø je­ blik, der blev uforglemmeligt for alle, da Biskoppen under aande- løs Stilhed afsondrede Rummet fra Verden og indviede Alter, Døbefont og Prædikestol i Faderens, Sønnens og Helligaandens Navn. Mange af dem, der gennem Aar havde ofret til og bedt og arbejdet for Kirkens Fuldførelse, var bevæget til Taarer af Glæde og Tak. Derpaa fulgte den magtfulde Salme: »Min Sjæl, du Herren love«, og Sognepræsten prædikede over Dagens Tekst: »Se, din Konge«. Efter Salmen: »Gør Døren høj, gør Porten vid« messede Pastor Jensen Kollekten og Velsignelsen, og Gudstjenesten slut- tedd med Salmen: »Vær velkommen, Herrens Aar« og til sidst med Udgangsbøn ved Kordegn Svendsen. Øm Aftenen samledes omkring 350 unge og ældre til en meget smuk og vellykket Menighedsfest i Menighedslokalerne under Kirken. Saa var Eventyret blevet til Virkelighed paa langt kortere Tid, end nogen havde turdet haabe, og vi havde faaet et Kirkerum, der søger sin Lige blandt de nyere Kirker. Derefter begyndte for Alvor Arbejdsdagen, Kampen og A rbe j­ det for at være lydig mod Biskoppens Formaning om den evigt nye Begyndelse: at fylde Huset med frelste Sjæles Lovsang, at

24

gøre det til et Velsignelsens Sted for Børn og Unge, for Syge og Fattige, Voksne og Gamle. En hel Skare trofaste Arbejdere gjorde gennem Aarene en velsignelsesrig Indsats i Børne- og Ungdomsarbejdet, i Menigheds- og Sygeplejen og i A rbejdet for Sognets Gamle. Blandt den Række af Menighedssygeplejersker, som har gjort T jeneste i Menigheds- og Sygeplejen og i A rbejdet for Gamle skal nævnes de to, som har tjen t længst; Søster Marie, der med ét Aars Afbrydelse var her fra 1. Maj 1918—Maj 1924, og Søster Julie, der siden Maj 1924 har udfort et velsignet A rbejde i Sognet, særlig maa nævnes A r­ bejdet for fattige Modre og arbejdsløses Hustruer og i de senere Aar Sommerlejrene paa »Skjold« baade for Gamle og for ube­ midlede Modre med Børn. Nogle A rbejdere er gaaet hjem, andre rejst bort; men bestandig er nye rykket ind og har taget deres Plads. Kirkens første Organist, Frk. H. Seidelin, døde i Marts 1929 og efterfulgtes 15. Juli s. A. af Organist Fl. Weis. Kirkens Graver fra Februar 1915, J. Chr. Wulff, tog sin Afsked 31. Oktober 1930, og i hans Sted blev G artner Johannes Boserup ansat som Graver fra November s. A. Pastor A. M. Jensen, der forst var præsteviet Medhjælper og senere blev udnævnt til Kaldskapellan, blev i Juli 1931 forflyttet til Møborg-Nees som Sognepræst, og Pastor G. C. Zwieky, der havde været præsteviet m idlertidig Medhjælper hos Sognepræsten ved Anna Kirken i Tiden 1. September 1925—Maj 1926 og der­ efter været Sognepræst i Hornstrup-Bredballe, efterfulgte ham i Januar 1932 som Kaldskapellan. Nu er der paany Ledighed i Stillingen, idet Pastor Zwieky i Juli 1939 blev udnævnt til residerende Kapellan ved Trinitatis Kirke, Kobenhavn, og tog Afsked med Gerningen her ved Hoj- messen 20. August i A a r . ----------- Det føles vistnok af de fleste som en Urimelighed, at Menig­ heden ved Kirkefondskirkerne ikke alene selv skal sørge for at faa bygget en Kirke, men at den ogsaa skal betale denne Kirkes Vedligeholdelse og Drift, til Trods for, at alle i Sognet betaler Skat til Kirkers Vedligeholdelse og Drift; men saadan er det. I de første Aar magtede vi ikke selv at klare alle Udgifterne ved Anna Kirkens Drift og maatte derfor have Tilskud hertil

25

fra Kirkefondet; men fra Indvielsen 1928 har Kirken været selv­ underholdende, det vil sige, at Menigheden selv har betalt alle Udgifterne til Kirkens Vedligeholdelse og til Kirkens og Menig­ hedslokalernes Drift; og det er dog et Budget paa ca. 7000 Kr. aarligt. Hertil kommer saa Udgifterne til de mange forskellige A rbejdsgrene og Indsamlinger til særlige udensogns og inden- sogns Formaal, der i de senere Aar har andraget op mod 30000

Kr., saa det er ikke helt ringe Summer, Menigheden ofrer udover Gaverne til Kirkens Fuldførelse og Udsmykning. Kirkens Tilblivelseshistorie sluttede dog ikke med Fuldførelsen. Kirken var vel fuldfort, men Kirkerummet dog ikke færdigt, idet Korets og A lterpartiets Udsmykning ikke havde kunnet gen­ nemføres, som Tanken var, paa Grund af manglende Midler. Allerede 1931 blev der i Søndagsbladet slaaet til Lyd for, at denne Opgave maatte tages op. Kunstmaler Rudtz-Moller, der i sin Tid havde skænket Kirken det meget smukke Alterbillede og velvilligst medvirket ved den foreløbige Udsmykning af Koret til Indvielsen, arbejdede med megen Interesse med Opgaven og fore­ lagde i Begyndelsen af 1934 et Udkast til ny Altertavle med Bibe­ holdelse af det gamle Alterbillede og et Forslag til den endelige

26

Kirkens Alter 1935,

Udsmykning af Koret. Dette Udkast og Forslag blev eenstemmigt godkendt og antaget af Menighedsraadet. Udgifterne vilde an­ drage omkring 15,000 Kr., og heraf raadede man kun over e. 6000

27

Kr. i det Udsmykningsfond, der ved Fuldførelsen var blevet dan­ net til dette Formaal. Ved et velbesøgt Menighedsmøde 24. April s. A. gik Menigheden med Glæde ind for Sagen og tegnede sig den Aften for saa stor en Sum at indbetale i maanedlige Bidrag i Løbet af 1 Vi Aar, at Pengene var sikret, ja, saa rigeligt, at der blev Midler til Anskaffelse af nye Lysekroner, hvilket var blevet nødvendigt for at faa fri Udsigt til Koret og den nye Altertavle. Søndag d. 1. December 1935, 7 Aars Dagen for den fuldførte Kirkes Indvielse, samledes Menigheden paany til Festgudstjeneste, og trods det forfærdelige Vejr var Kirken fyldt, væsentlig af Me­ nighedens Medlemmer. Alle var betaget af A ltertavlens sjældne Skønhed og de nye Kroners festlige Lys, og det føltes, at Kirkerummet først nu havde faaet det rette Højhedspræg, som stemmer Sindet til Andagt og drager H jerterne opad. Sognepræsten foretog Indvielsen i Faderens, Sønnens og Hel- ligaandens Navn og udtalte bl. a.: »Denne Kirke er lige fra G rundstenen og til det lille Kors øverst oppe paa Klokketaarnet over dette A lter en Lovsang til Guds Ære, formet i Sten af en gudbenaadet Mesters Haand, en Lovsang, skabt og sunget af Tusinder og atter Tusinder i Sogn og Menighed udover Danmark, som af Glæde og Tak til Gud trofast gennem Aar har givet deres Bidrag til Kirkens Opførelse. Ogsaa dette skønne Kunstværk, som nu pryder Kirkens Al­ ter og Kor, formet i Træ og beklædt med det pureste Guld af Kunstneren og hans gode Medhjælpere, er en ny Lovsang til Guds Æ re ikke alene fra dem, der med megen Kærlighed øg sjælden Dygtighed har udført A rbejdet, men ogsaa fra de tø til tre Liun­ drede, gamle og unge, kendte og ukendte, i Sogn og Menighed, som ved deres trofaste Gaver har gjort det muligt at fuldende Kirkekorets Udsmykning. Gud give, at Lovsangen her aldrig maa forstumme, men at mange Slægt efter Slægt foran dette A lter maa faa lært ret af H jertet at sige Gud Tak og synge Herren en Lovsang for Freden og Frelsen i vor Herre Jesus Kristus. Betragter vi dette Kunstværk, ser vi rundt om paa Rammen og øverst oppe Engle, der lovsynger Herren. Figurrækken over Ma­ leriet er de 12 Apostle med den sejrende og herliggjorte Kristus i

28

Midten. De fire Søjler, som gaar op gennem hele Altertavlen, bæ­ rer de fire Evangelister med deres Symboler: Mennesket, Løven,

ANNA KIRKEN : FELT AF C.8UDT1-MØLLERS ALTERTAVLE

Oksen og Ørnen. Og endelig er der ved Siden af Maleriet fire Billedfelter. Øverst til venstre Jesus i Getsemane: Ske ikke min, men din Villie — hermed begynder Livet i Gud. Nedenunder ser vi Jesus paa Vej til Golgatha, segnende under Korset — ogsaa vi

29

skal tage Korset op og følge Jesus. Øverst til højre den torne kronede Frelser, der af Pilatus fremstilles for Folket, med Ordene

Ecce homo: se, hvilket Menneske — saaledes skal ogsaa vi bekende og herliggøre Jesus i vort Liv: se, hvilken Frelser. Og nederst til højre Korsfæstelsen, hvor Jesus slutter sit Liv og sin Gerning med Ordene: Fader, i dine Hænder befaler jeg min Aand — saaledes

30

skal hvert Guds Barn af Guds Naade slutte sit Liv og sin Strid paa Jord. Og endelig paa Foden af Altertavlen en Fremstilling af den

hellige Nadvere, hvorved alle skal mindes om, at Kraften til at leve Gudsbarnets Liv og vokse Gudslivets Vækst i Nadveren skæn­ kes alle, der i Tro tager imod, hvad Herren dér giver.« Efter denne Festdag gik A rbejdet atter sin stotte og rolige

Gang; der kom Brydningstider af forskellig Art, men der blev aldrig Splidagtighed; der kunde melde sig forskelligt Syn paa

mange Ting, men Enheden bevaredes. Det stærke Oxfordrøre i Aarene 1935—37 kom ogsaa til Anna Sogn og Menighed og bragte paa mange Maader en glædelig Fornyelse, navnlig blandt de unge, og blev til Hjælp og Velsignelse for mange. Gudstjenestebesoget

32

tog til, og A lterbesøget steg meget stærkt, særlig blandt de unge. Og endelig kom det yngste Skud paa Menighedsarbejdets Stam­ me, idet K.F.U.K.-Spejderne 24. Januar 1937 begyndte A rbejdet med 6—11-aarige Piger, det saakaldte G rønsmuttearbejde. Endnu en glædelig Begivenhed maa noteres, forinden denne Be­ retning om Anna Kirkens Historie gennem 25 Aar kan sluttes. Allerede ved A ltertavlens Indvielse lød der indenfor Menig­ heden Koster om, at Kirken trængte til en ny Prædikestol, der bedre svarede til Korets nye Udsmykning; og i 1938 drøftedes Muligheden af at skænke en saadan som Jubilæumsgave til K ir­ ken. Det blev imidlertid paa Grund af Tidens Vanskeligheder ikke til mere. Men da Jubilæet nærmede sig, kom der hen paa Foraaret 1939 fra forskellige Sider indenfor Menigheden stærke Ønsker til Orde om at faa Lov at skænke Kirken en værdig Ju­ bilæumsgave, og da Kunstmaler Budtz-Møller paany elskværdigst havde stillet sig til Raadighed og udfort et meget smukt Udkast til en ny Prædikestol, der vandt alles Bifald, blev A rbejdet taget op, og der blev indkaldt til Menighedsmode om Sagen den 20. April 1939. Her var der fuld Enighed om at gaa i Gang med Opgaven, og der tegnedes den Aften 7000 Kr. i maanedlige Bidrag at indbe­ tale inden Udgangen af 1940. Dette Mode blev en forunderlig Gentagelse af de snart mange Moder, Menigheden har væ ret sam let til for at drøfte Ofring og Indsamling til Kirkens Opførelse og Udsmykning, derfor skal der her gengives et kort Referat i Søndagsbladet af Mødets Forløb. »Modet vil sikkert sent gaa Deltagerne af Glemme; det blev paa flere Maader en uforglemmelig Aften, og det blev i alle Hen­ seender et stæ rkt V idnesbyrd om den Kærlighed og Taknemme­ lighed, vi alle foler til Kirken og overfor alt, hvad Guti gav os der. Vi oplevede paany noget af det rige Fællesskab, vi saa tit har modt i Menigheden, og der herskede en Enhed og Enighed, der alene har gjort det muligt i Fællesskab at magte tle Opgaver, der til T ider kunde synes helt uigennemførlige.« Trods det fremrykkede Tidspunkt blev der sat al Kraft ind paa, at Prædikestolen kunde staa færdig til Jubilæet 3. December i A ar — og nu staar den der og pryder vor skønne Kirke stim et stæ rkt talende V idnesbyrd om Guds Godhed imod vor Menighed og Menighedens Tak derfor.

33

Den er udført i Egetræ, rigt udskaaret og med Bemaling og For­ gyldning for at fremhæve Billedskærerarbejdet. Paa Foden sidder en Krans af Engle, der ligesom bærer det hele, og til S tøtte for Prædikestolen løfter stiliserede Trompeter, der bærer Reformatorernes Segl for at minde om, at Kirken er evangelisk luthersk.

Selve Prædikestolen er ottekantet med store fritstaaende Fi­ gurer i de fem Felter; yderst til venstre Opstandelsens Engel, der­ efter den gamle Simeon, der staar med Jesusbarnet paa sine Arme og straalende fredfyldt ser op mod Himlen; i M idterfeltet under Læsepulten med den udskaarne Due, Symbolet paa Helligaanden, staar den gode Hyrde med Lammet paa sine Skuldre. Hertil sva

34

rer Inskriptionen paa Lydhimlen: Se, det Guds Lam, der hærer al Verdens Synd. Til højre for den gode Hyrde ser vi den gamle Anna, hvorefter Kirken har Navn; hun bringer i et lille Bur de to Turtelduer til Ofring for det lille Jesusbarn. Og endelig yderst til højre finder vi den sejrende Engel med Sejrssymbolet, Palme­ grenen. Inde i Lydhimlens Loft ser man Gud Fader trone paa Regn­ buen, bærende Jorden og Livets Bog i sit Skød. Og allerøverst paa Lydhimlen finder vi den sejrende og herliggjorte Kristus med Kor­ set staaende paa Jordens Kugle med opløftet Haand ligesom for­ kyndende: »Mig er givet al Magt i Himlen og paa Jorden. Gaa derfor ud og gør alle Folkeslag til mine Disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligaandens Navn, og idet I lærer dem at holde alt, hvad jeg har befalet eder. Og se, jeg er med eder alle Dage indtil Verdens Ende.« Maatte den Befaling altid blive hørt, fulgt og efterlevet i Aand og Sandhed af den Menighed, unge og ældre, der Slægt efter Slægt skal samles i denne Helligdom.

GUD ALENE ÆREN!

Mads Grue.