PlytekniskeLæreanstalt

AFDELINGEN FOR ALMEN TEKNISK KEMI af vand til teknisk brug og vandanalyser. - Kemisk apparatlære, her­ under adskillelse, blanding og transport af faste stoffer, vædsker og luftarter. - Brændselsforædlings-industrier, herunder gas- og koks­ værker, mineralske olier og stenkulstjære. - Organiske bindemidler til veje. - Lægemidler. - Midler mod skadeorganismer, herunder træ­ imprægnering. - Teknisk vigtige grænsefladefænomener (adsorption, emulsioner, suspensioner, skum). - Brunkuls-, tørve- og træforæd­ lingsindustrier. - Uorganisk-kemiske industrier, herunder fremstilling af syrer, salte og baser. - Agrikulturkemi. - Organisk-kemiske indu­ strier, herunder eksplosivstoffer, fedtstoffer (udvinding, raffinering og oliehærdning), sæber, lys, vellugtende stoffer, formstoffer, fernisser og lakker, kulhydrater (sukker, stivelse og cellulose), malerfarver og tekstilfarver, tekstilindustriens kemiske teknologi. Laboratorieudstyret i en afdeling med så vidt forskellige arbejds­ områder bør omfatte et så alment anvendeligt apparatur som muligt, idet det ville være økonomisk uoverkommeligt at besidde specialud­ styr indenfor alle de forskellige industrier. Takket være et målbevidst arbejde er der på afdelingens værksted fremstillet alment anvendeligt, robust laboratorieudstyr, som tillader en opbygning af selv komplicerede opstillinger på kort tid. Mange af laboratoriets konstruktioner har tjent som modeller for nu i handelen værende apparatudstyr. Ved siden af dette udstyr råder afdelingen over et specialudstyr, som bl.a. omfatter følgende: Komplet spektrofotometrisk, fotome­ trisk og andet optisk udstyr. - Klimarum. - Halvteknisk fabrikations­ udstyr for filtrering, centrifugering, presning, inddampning, tørring, destillation, formaling, blanding, autoklavering, fremstilling og form­ ning af formstoffer, spinding af kunstfibre etc. —Materialprøvnings­ apparatur for tekstiler, formstoffer etc. Til laboratoriet hører et handbibliotek omfattende i o tidsskrifter og over 3.000 bind teknisk-kemisk litteratur. Undervisningens omfang og form har bl.a. været præget af, at der for en del ar siden fra indflydelsesrig side faldt en bemærkning om, at de danske fabrikingeniører var noget »virkelighedsfjerne« - en ud­ talelse, som man senere stadig har haft in mente. I de ca. 1 1 0 forelæs­ ninger og næsten lige sa mange eksaminatorier, i hvilke forannævnte

1 1 0