PlytekniskeLæreanstalt

AFDELINGEN FOR MIKROSKOPI Undervisningsarbejdet lægger kun en del af året beslag på lærernes arbejdskraft; som regel har lærere og assistenter samtidig bestredet stillinger ved Københavns Universitet, og sådan er det stadig. Afdelingen har til huse i bygningen for teknisk kemi, Øster Vold­ gade 1 0 , trappe K, 2 . sal. Den råder over to lokaler: Et mindre væ­ relse, som tjener til arbejdsrum for lektoren, som præparations- og poderum og til opbevaring af samlingerne af mikroorganismer, af undervisningspræparater og af afdelingens håndbibliotek, og et øvelseslokale med arbejdsplads til seks studerende. Under kursustiden benyttes også et større øvelseslokale, som afdelingen disponerer over i fællesskab med Afdelingen for Biokemi og Ernæring. Tillige er en del af korridoren udenfor indrettet som øvelseslokale. Det høje elevantal - mellem 80 og 90 - har desværre nødvendig- gjort, at der nu må undervises i 3 hold, hvad der har medført en for­ kortelse af kursuset. Afdelingen har 32 øvelsesmikroskoper, et forskningsmikroskop og et fasekontrastmikroskop, 3 Bangs termostater og 2 elektriske termo­ stater, en tørsterilisationsovn og et ionometer, foruden almindeligt laboratorieudstyr til mikroskopi og dyrkning af mikroorganismer. Man råder desuden over en autoklave, der står i et betjentrum, som afdelingen har fælles med Afdelingen for Biokemi og Ernæring. Afdelingens kursus i mikroskopi gennemgås i tre ugentlige øvelses­ timer og een ugentlig forelæsning i efterårssemestret. Formålet med dette kursus er at opøve eleverne i mikroskopisk teknik med særligt henblik på mikroskopets anvendelse i næringsmiddel-, tekstil- og papirindustrien. Kursuset afsluttes med en eksamen, hvor indholdet af udleverede prøver af mel og papir analyseres. Afdelingens kursus i mikrobiologi gennemgås i to ugentlige øvel­ sesdage og to ugentlige forelæsninger i 6 uger i januar og februar. Det omfatter de almindelige metoder til dyrkning af mikroorganismer, gennemgang af en række teknisk vigtige gærsvampe, skimmelsvampe, bakterier (bl. a. eddikesyrebakterier, mælkesyrebakterier, smørsyre­ bakterier, kvælstofbindende bakterier, svovlbakterier, cellulose søn­ derdelende bakterier og forrådnelsesbakterier) samt aktinomyceter, antibiotika, anaérob gæring, kolititer, farvningsmetoder, fremstilling af varige præparater, rendyrkning af mikroorganismer og analyser af

1 2 2

Made with