PlytekniskeLæreanstalt

L Y S T E K N I S K L A B O R A T O R I U M

med snører inde i en hovedfordeler, således at der kan sendes jævn­ eller vekselstrøm, større eller lavere spændinger, batteristrøm og andet rundt til de enkelte arbejdspladser alt efter deres behov. Endelig er der på fem steder i laboratoriet adgang til en trepolet strømtavle med afbryder, hvorfra der kan aftages indtil 60 ampère fra byledningerne, enten jævnstrøm eller vekselstrøm. Med henblik på forelæsningsdemonstrationer er der i katederet i auditoriet indbygget en strømtavle, hvorpå der er adgang til almin­ delige 6 ampères stikkontakter med 220 volt jævn- og vekselstrøm samt tilslutningsmulighed til såvel 15 ampères installationen som til 60 ampères installationen. I forbindelse med den 15 ampères hovedfordeler er der opstillet en Sorensen spændingsstabilisator, hvortil forbindelse fås gennem hoved- fordeleren, således at samtlige arbejdspladser kan forsynes med stabi­ liseret byspænding. En meget vigtig side af laboratoriets udstyr udgøres af de forskellige instrumenter til elektrisk, fotometrisk og fotografisk brug, hvortil kom­ mer en mængde demonstrationsmateriale. Af elektriske instrumenter findes en lang række måleinstrumenter til måling af strøm, spænding og effekt samt fotoceller og galvanomè­ tre m. m. De fleste af disse instrumenter benyttes i samarbejde med Elektroteknisk Laboratorium. Til måling af lysstrøm findes først og fremmest større og mindre kuglefotometre, som anvendes til bestemmelse af den fra en lyskilde udsendte samlede lysstrøm og af armaturers virkningsgrad. Disse store instrumenter præger i ret høj grad udseendet af det lokale, hvori de er opstillet. Kuglefotometrene benyttes som regel i forbindelse med fotoceller og følsomme galvanomètre, hvortil kommer det elektriske udstyr til måling af strøm, spænding og effekt m.m. for den lyskilde, der er an­ bragt i kuglen. Til måling af lysstyrke benyttes nu mest et på laboratoriet konstru­ eret registrerfotometer til optagelse af lysfordelingskurver samt for­ skelligt specialudstyr, der er udformet på laboratoriet til løsning af særlige opgaver. Det klassiske apparat til lysstyrkebestemmelse, foto- meterbænken, er efterhånden gået helt af brug.

2 0 4

Made with