PlytekniskeLæreanstalt

H Ø J S K O L E N I D E N S I D S T E M E N N E S K E A L D E R

den populariserende presse har interesseret sig særlig for, fordi de byg­ ges i uhyre og stadig voksende dimensioner og derfor også er meget kostbare. Navne som cyklotroner, synkrotroner og betatroner hører hjemme her. Disse oprindeligt kun for den rent videnskabelige forsk­ ning beregnede apparater begynder nu også at få praktisk betydning, f. eks. i kræftterapien. Det vil vist være urigtigt ikke også at henvise til de fremskridt, der er sket indenfor den biologiske forskning. Hele det vældige forsknings­ objekt, der hedder vitaminer og hormoner, er først blevet gjort til gen­ stand for forskning i dette århundrede. Enzymerne, hvis natur gen­ nem næsten 100 år havde været en gåde, viste sig ved forskningen i i920-3o’erne atvære proteinstoffer, af hvilke flere endog lod sig frem­ stille i krystallinsk tilstand, og man nåede til en dybere forståelse af en proces som ånding, samtidig med at mekanismen ved mange andre biologiske processer, navnlig alkoholgæringen, opklaredes. Bl. a. insu­ linet er et synligt resultat af denne forskning. Af det foregående har vi set, hvorledes vor tids naturforskning ved at udføres som en intensiv grundforskning har ført til rent tekniske landvindinger af uanet rækkevidde, der atter giver grundlag for ny videnskabelig erkendelse. For en kemiker kan denne udvikling minde om det fænomen, han betegner med autokatalyse, men ihvorvel netop dette karaktertræk berettiger til de største forventninger, vil det også hos den eftertænksomme nu og da kunne fremkalde en følelse af gru, thi menneskehedens historie har altid vist, at de store nyskabelser har været ledsaget af stærke fødselsveer. De sidste års udvikling vidner tilstrækkeligt herom. Een ting er det imidlertid lykkedes den stilfærdige videnskabsmand at overbevise magthaverne om. De økonomiske ofre, samfundet brin­ ger forskningen, er ikke alene en god forretning; men en rationel pleje af forskningen er en samfundsfaktor af vital betydning for et folks fort­ satte beståen. Under tidligere tiders tempo måtte forskeren derimod som regel erfare, at hans nyskabelser i den første tid føltes som over­ flødige, simpelthen fordi verden hidtil havde klaret sig uden disse.

F o r i n d e n vi efter dette rundskue igen vender vort blik mod Den polytekniske Læreanstalt, Danmarks tekniske Højskole, vil der vel være

21