PlytekniskeLæreanstalt

A. H. M. A N D R E A S E N

med folk hentet netop fra de frie erhverv, og man ser forøvrigt også, at de frie erhverv nu og da henter deres ledere fra højskolens lærer­ stab. Begge disse træk må åbenbart betegnes som lykkelige. Videnskabens dyrkere og formidlere er vist gennemgående et lykkeligt folkefærd, og naturvidenskaben og de på denne grundede tekniske videnskaber har det fortrin, at deres udøvere yderligere kan glæde sig over at arbejde med en eksakthed, som ikke er mulig ved ret megen anden søgende menneskelig virksomhed. Ligesom der kan hentes megen inspiration fra den kontakt, der, som før nævnt, opretholdes med fagkolleger i udlandet, er også det dagligliv, der leves indenfor den enkelte afdeling, en kilde til mange incitamenter. Netop en sådan kontakt, arbejdsdeling og disciplin, der er nødvendig for løsningen af de daglige opgaver, resulterer nødven­ digvis i et gensidigt nøje personligt kendskab, og da et sådant let fører til en gensidig sympati, kan det kammeratlige liv, der her udfolder sig, ofte minde om et hyggeligt familieliv. Men lad os først og fremmest høre om de studerendes tarv. G. A. Hagemann har engang påpeget, at læreanstaltens første opgave var at uddanne erhvervsduelige ingeniører, og dette er sikkert rigtigt. Men også selve måden, hvorpå dette gøres, har naturligvis betydning. Lad det være sagt om den ungdom, der søger ind til vor højskole, at den gennemgående er af en høj kvalitet, som er al forventning værd, og naturligvis vil den studerende, som har søgt ind til højskoleuddannel­ sen af lyst og interesse, bringe mere med sig end netop sin videbegær­ lighed. De studerende er imidlertid en overordentlig broget skare, ofte udpræget kantede naturer, der ligesom enebørn trænger til at komme i flok og få slebet kanterne af sig. Men netop noget sådant er der rig mulighed for under det liv, der leves på læreanstaltens laboratorier og tegnestuer. Det er givet, at studiet er yderst krævende, ja, ofte endog »a matter of health«, men sådan er tilværelsen nu engang overalt, hvor man ønsker at erhverve sig fortrin og rettigheder, og det må siges, at de studerende går op i arbejdet med så stor interesse og nid­ kærhed, at de jævnlig ligefrem må drives ud af laboratorierne, når disse lukker sent på eftermiddagen. Det påstås, at udviklingen har gjort studiet sværere og mindre frit, således at det forcerede arbejde og den stærke specialisering ofte for-

3 4