PlytekniskeLæreanstalt

H Ø J S K O L E N I D E N S I D S T E M E N N E S K E A L D E R

hindrer den enkelte studerende i at skaffe sig et indblik i andre, mere alment dannende sider af åndslivet, men netop derfor bliver betyd­ ningen af, at der rækkes de studerende en hjælpende hånd, mere og mere åbenbar for vort samfund, og den her nødvendige hjælp melder sig da også fra flere og flere sider. Et forbillede for en sådan hjælp har det i 1908 oprettede G. A. Hagemanns Kollegium altid været, men siden er der kommet flere nye og store kollegier til, hvor også selve kollegielivet vil være en inspirationskilde. En smuk og statelig gave var således det af Nordisk Fjerfabrik i 1942 oprettede »Nordisk Kol­ legium«, der ligesom G. A. Hagemanns Kollegium for en moderat betaling giver alumnerne både værelse og fuld forplejning og derved skaber dem et hjemmeliv og fællesliv med andre studerende, der vil virke som en inspirationskilde for livet. Også den enestående økono­ miske håndsrækning, der blev givet de studerende med legaterne af Otto Mønsteds Fond, er af stor rækkevidde. Vi står imidlertid her overfor intet mindre end en samfundsopgave, som må og skal løses: Adgangen til lærdom må gøres lige for alle, uanset private økonomiske forudsætninger! Den store stigning, der er sket i leveomkostningerne i de forløbne 25 år, har medført, at en ikke ringe del afhøjskolens studerende er nød­ saget til at søge deres studieudgifter dækkede ved lån og legatstøtte. Tillige er et altfor stort antal studerende henvist til at få deres leve­ omkostninger dækket ved erhvervsmæssigt arbejde under studiet. Hen­ ved 700 af de ca. 2200 studerende modtager legatstøtte, men heraf kan man ikke slutte, at kun disse har legatstøtte behov. Det er sand­ synligt, at tallet på fattige studenter langt overstiger dem, der søger eller får legater. Denne antagelse grunder sig på følgende kendsger­ ninger: En del studerende har, tilskyndet af den studievejledning, der gives dem fra højskolen og anden side, sikret sig et lån i bank, spare­ kasse eller hos private til dækning af de første års studieudgifter, og mange af disse studerende optræder derfor først som legatsøgere i de sidste studieår. Enkelte studerende har forinden studiets påbegyn­ delse ved erhvervsmæssigt arbejde selv sammensparet sig en kapital til sikring af de to første studieår eller endog til hele studiet. Tillige er der en del studerende, der, skønt deres økonomiske forhold kunne beret­ tige dem til støtte, undlader at søge legater, fordi de foretrækker at

3 5