HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1965

T A G E E. C H R I S T I A N S E N artiklerne af 1496° en Bøsse, men har man ikke skilt sig af med, hvad man havde af ældre Bøsser, samtidig med, at den nye i 1578 blev taget i Brug, kan det i hvert Fald senest være sket i 1654. Da Carsten Lauridsen 22. Oktober dette Aar afløste Jørgen Hansen som Oldermand, fik han overleveret Laugets Ejendele, og i For­ tegnelsen over dem forekommer kun een Bøsse, Strafbøssen, som indeholdt 2 Dl. 1 Mk. 14 Sk.10 Laugets øvrige likvide Midler var fordelt i tre Punge, de Fattiges Pung, Embedspungen og den saa- kaldte røde Pung, der sikkert alle for længst er gaaet til Grunde, hvorimod Strafbøssen maa være identisk med Nationalmuseets Bøsse. Er denne Bøsse ikke gaaet ud af Laugets Besiddelse meget tidligt, er det ogsaa den, der figurerer ved Oldermandsskifterne i 180911 og 18 15 ,12 hvor Lauget fortsat kun ejer een Bøsse. I saa Fald har den i Aarenes Løb faaet en anden Anvendelse end den oprindelige, i det mindste et andet Navn; den kaldes her Fattig­ bøssen, og endnu saa sent som i 1845 optræder Fattigbøssen i Laugsregnskaberne.13 Fra 184614 og fremefter tales der i Stedet om Fattigkassen, men dette behøver naturligvis ikke at være ensbety­ dende med, at Lauget da skilte sig af med sin Bøsse. Hvornaar det er sket og hvorledes den er havnet hos Familien Kapel, lader sig næppe efterspore. Sikkert er kun, at da det københavnske Guldsmedelaug i 1885 fejrede 200 Aarsdagen for Laugsskraaen af 7. November 1685 med Udsendelse af Camillus Nyrops Med­ delelser om dansk Guldsmedekunst, var Erindringen om Laugets kunstfærdige og fornøjelige Bøsse gaaet tabt. Baade Artiklerne af 1429 og af 1496 rummer mange Vidnes­ byrd om den Veneration, Laugsbrødrene nærede for alle Smedes Skytspatron, den franske Bispehelgen St. Eligius (Saint Eloi), paa hvis Festdag Arbejdet i Københavns Guldsmedeværksteder laa stille; i 1429-Artikleme kaldes Lauget rent ud »de kumpanie van sunte Loyen ghilde«. I dette Forhold formaaede Reformationen

10