HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1965

K. W I N K E L R A S M U S S E N O G R E D A K T I O N E N rask og er som alletider baade venlig naar alt gaaer efter hendes Lune, og gna­ ven det mindste onde Ord hun hører, hun hilser dig paa det venligste, og læn­ ges meget efter et Brev, du er hende skyldig. — Emma Qvistgaard,48 Maries bedste Veninde, er død paa Thybierggaard af Mæslinger og Skarlagensfeber, stakkels Pige hun var 17 Aar gammel. Cecilia Wivet49 min Veninde er for­ lovet med Lieutenant Sandholdt i Søetaten, et rart Menneske, og der er gudske Lov Glæde paa færde. Oldenburg har flere Gange spurgt til Mygind og Dig, og har bedet mig at hilse dem begge. I Efteraaret reiste mange af vore Bekiendtere bort, lille Benzon, som vi kaldte den vestindiske er reist til Vestindien, og Baggesen, som du traf en Morgen paa Sophaen i Kabinettet, er med sin Kone50 reist til Paris, hvor han for Gieid har været to Maaneder i Arrest, men er sluppen ud igjen. Lille Madame Sinding, lever her som altid, klæder Moder paa og syer hvad her falder for, og er venlig og artig, hun beder dig ogsaa at hilse. Frøken Hanne Balle51 er i Vinter hos os, den rare Pige hun hielper paa vores alles Humør, naar det er daarligt. Nu gode Ane, maae du vist være kied af mit lange Brev, bare du kan læse min utydelige Skrivt, min Tiid er knap, og derfor maae du undskylde min Hurtighed. Dog et Nyt kan jeg endnu fortælle dig, Johanne har i Januarii faaet en lille Pige som skal døbes i Marts, jeg skal holde Huen, og Line bære den og den skal hedde Oline Antonette. Naar du igjen faaer en lille Dreng eller Pige, vilde jeg ønske at være hos dig for at jeg kunde have Fornøielsen at staae Fadder til et af vores gode Anes Børn. — Farvel endnu en Gang. Fader, Moder alle Søstrene, og dine andre Bekiendtere bede dig at hilse naar du har K raft til at skrive saa glæd mig med et Par Ord fra dig. Din bestandig hengivne Veninde Antonette.

Khvn 21 April 1821

S. T . Hr. Toldbetjent Mygind, Rudkjøbing.

Strax ved Modtagelsen af Deres ærede af 13de dennes sendte jeg det til min Ven, Kammerherre Oldenburg, som ogsaa Dagen efter kom til mig, og for­ sikrede mig, at ingen K lage var indløben, men at, i Tilfælde en saadan skulde komme, han da paa det nøjeste skulde tage alle Omstændigheder i Betragt­ ning, hvorhos han ytrede, at De i alle Tilfælde kunde være rolig. I øvrigt roeste han Insp. Blom,52 og bad mig at melde Dem, at De skulde stræbe at bruge saa meget Klogskab som muligt, uden derfor paa mindste Maade at handle mod Pligt og Samvittighed. Meget maa man for sin Rolig­ heds Skyld forsmerte i denne Verden, og ved en sindig og venlig Aabenhjer-

I OO