HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1965

K. W I N K E L R A S M U S S E N O G R E D A K T I O N E N Lise er ikke hos os længere da hun nu den anden gang skulde i Barselseng, endnu er hun ikke blevet gift, men hun haaber at det ikke skal vare længe. Alle beder at hilse Din Mand Dig og Dit lille Barn, men vær selv mest hilset af din hengivne Marie Olsen. Charlotte Sinding er endnu bestandig hos os hun beder Dig ogsaa mange gange at hilse.

Kjøbenhavn 13. Jan. 1824.

Højstærede Hr. Mygind!

Baade min Kone og jeg have til sin Tid rigtigen modtaget Deres og Deres elskelige Kones Breve, og takke for alt det venskabelige som deri indeholdes, men i Anledning af Hovedsagen, nemlig Deres Forflyttelse til en bedre Post, beklager jeg oprigtigen, at jeg ikke seer mig i Stand til at udrette noget stort. Kammerherre Oldenburg bliver ordentlig vrippen og vranten hvergang vi tale til ham derom og henviser os stedse til General Biilow, som ene foreslaaer til Besættelse af slige Poster, og General Biilow er deels vanskelig at faae i Tale, deels taler han altid om den uhyre Mængde af militære Sollicitanter, som han efter Kongens Ordre først skal sørge for. I denne Vanskelighed veed jeg altsaa intet bedre Raad at give Dem, end at De selv directe indgiver en Ansøgning til General Biilow, forsynet med Deres nærmeste Foresattes kraftigste og hjerteligste Anbefaling, eller om De maaskee kunde formaae bemeldte ærede Foresatte i Rudkjøbing til i eget Navn at søge for Dem ; godt var det om en øvet Skribent paa Stedet opsatte for Dem slig en Ansøgning, hvori De maaskee gjorde vel i at beraabe Dem paa Kammerherre Oldenburgs og Etatsr. Olsens foruden Fleres personlige Bekjendtskab. Modtag i øvrigt mit hele Huses og mine egne beste Lykønskninger for Dem selv og Deres elskværdige Kone i Anledning af det begyndte nye A ar; vi have været hjemsøgte med megen Sygdom, men ere nu alle taaleligen vel. Gid jeg, saa gjerne jeg ønskede, kunde finde Lejlighed til at overbevise Dem om den Oprigtighed hvormed jeg henlever

Deres bereedvillige og hengivne

G. H. Olsen

104

Made with