HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1965

F RU H E I B E R G S FARVEL

A F H E N N I N G V A L E U R L A R S E N

I året 1868 var det 25 år siden, den fortrinlige komiske skuespil­ lerinde, fru Julie Sødring, debuterede.1 Hun skrev i den anledning til sin tidligere kollega, fru Heiberg, at hun ikke vidste sine levende råd med hensyn til, om hun burde fejre dette jubilæum.2 Fru Heiberg svarede: »Min Mening om saadanne Aftener hvor man faaer u.g. med Kryds og Slange af Publikum, kjender De, og jeg har vist min Tro af mine Gjeminger, eftersom jeg aldrig selv har godvillig indladt mig herpaa.«3 Fru Sødring blev stødt over svaret og havde åbenbart ventet det anderledes. Fru Heiberg mente vist, at der på dette tidspunkt var ved at gå lidt primadonna i hende. I flere år herefter var forholdet de to damer imellem ret køligt.4 Fru Heiberg havde imidlertid ret i sin påstand. Skønt der - som bekendt - var blevet hende usædvanlig megen virak til del gennem årene, kan man ikke påstå, at den skyldtes hendes egen »Auffor- derung zum Tanz«. At publikum benyttede et par gange, hvor hun vendte tilbage til scenen, til at hylde hende, kunne ingen for­ hindre, men ved jubilæer satte hun grænsen.5 Dem fejrede man ikke ved teatret på den tid. Selv hendes afsked gik for sig i det skjulte. En sommeraften i 1864 - den 2. juni - stod hun på scenen uden selv at vide, at det var sidste gang. Edvard Brandes, der åbenbart var til stede i teatret den aften, har sidenhen skildret begivenheden.6 Som ven med fruens arve­ fjende, skuespilleren F. L. Høedt, tilhørte Brandes hendes mod­ standeres lejr, og da han i 1880 udsendte sin skelsættende bog om