HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1965

H E N N I N G V A L E U R L A R S E N sons afslutning - en ekstraforestilling til indtægt for korpersonalets enkekasse.12 Man opførte »Elverhøj«, som i to sæsoner ikke havde stået på repertoiret, og hvori fru Heiberg spillede Elisabeth Munk.13 På selve denne torsdag skriver fruen til Krieger: »Theatrets sidste Uge har været glimrende med Hensyn paa Indtægterne, de største Theatret nogensinde har havt. Fem Aftener i Træk udsolgt Huus, to Aftener ved »Don Juan«, tre ved »Bagtalelsens Skole«.« Og hun tilføjer, at det også i aften tyder på udsolgt hus.14 To dage efter kan hun da også fortælle, at »Elverhøj« »blev spillet for ud­ solgt Huus, udsolgt alt om Formiddagen.«15 Det må da vel være korrekt - og er tilmed sandsynligt, da publikum erfaringsmæssigt strømmer til teatrene i krigstider. En lille tilføjelse: Da fru Heiberg 2. juni skriver sit brev, har hun ond samvittighed, for hun burde bruge formiddagen til at læse på sin rolle. V i gentager: Rollen var Elisabeth Munk i Heibergs »Elverhøj«, som hun må have kunnet i søvne. Hvilken flid - og hvilken omhu! Endvidere skriver hun: »Jeg har i Dag erindret den Bemærkning, De gjorde med Hensyn paa Elisabeths Udførelse, og skal nok afhjælpe denne i Aften, haaber jeg.« Hun arbejder altså stadig med sine roller - lige til den sidste dag. Det har næppe heller været publikum, der fordrev hende fra scenen. Hun var et nationalklenodie, og respekten for hendes kunst har såmænd holdt sig til den dag i dag, hvor der stadig ud­ kommer nye bøger om fru Heiberg. Nej, det var andre forhold, der spillede ind: Michael Wiehes håbløse sygdom, der ville berøve hende den i enhver forstand kæreste medspiller (han optrådte sidste gang 30. maj samme år, tre dage før fru Heibergs afsked10) - krigens uhygge, der virkede dobbelt grelt, når hun skulle spille muntre roller17 - ikke mindst ensomheden. »Tænk, at jeg nu er den Eneste, der er tilbage af det Personale, som først spillede i dette Stykke«, skriver hun under prøverne på »Elverhøj«. »Døde, døde

120