HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1965

J O H A N N E S L E H M A N N i den menneskelige organisme og deres anvendelse i lægekunsten, og der var en lille kreds, der sluttede sig sammen og læste større videnskabelige arbejder i den fremmede litteratur. Det var en lyk­ kelig tid for L. I. Brandes, der som de fleste af intelligensen i 1840 havde trang til frihed, ikke blot i politisk, men også i videnskabelig henseende. Da Studentersamfundet blev oprettet, var han med, og endnu kun student skriver han i 1844 en afhandling i »Ugeskrift for Læger« om manglen på videnskabelig interesse hos de yngre medicinere. Det er en ganske frimodig appel til professorerne om at gøre alt for at fremme sansen for forskning hos studenterne. Artiklen vakte opsigt både på Universitetet og udenfor, og i okto­ ber 1845 blev han kandidat med en »første karakter af god kva­ litet«, som hans stolte fader sagde. Med nogen grund havde han næret frygt for udfaldet, fordi han allerede i skoleårene var blevet meget nærsynet ved at overanstrenge øjnene ved læsning af klassi­ kerne, der dengang blev trykt med meget små typer. Det svage syn gjorde, at han ikke kunne vente noget særligt i de kirurgiske fag. Men det gik dog fint —og det var et af de lykkeligste øjeblikke i hans liv, da han fra Kirurgisk Akademi kunne løbe hjem til for­ ældrene og fortælle dem om resultatet. Lønnen lod ikke vente på sig. Dagen efter tilbød faderen ham et års ophold i Paris, for at studierne kunne afsluttes der. Fra sine unge år havde Joel Brandes elsket Frankrig, han tog hvert år dertil om foråret og efteråret for at købe ind, og han mente, fransk kunst stod over al anden. Det måtte lægekunsten også gøre, hvad der vitterligt var tilfældet i flere discipliner. Den i alle kredse vel ansete manufakturhandler havde i det hele en god, sund og naturlig forstand, han var livlig, human og kærlig. Moderen var mere alvorlig, svagelig fra de unge år, og ofte meget lidende. Men ingen hørte hende klage, alt kunne vende sig til det gode, og det hørte for hende til de menneskelige pligter at skabe glæde. Derfor var hjemmet et samlingssted for mange 130