HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1965

J O H A N N E S L E H M A N N

venner, familielivet var jødisk, men liberalt, det var lykkeligt og såre smukt. Opholdet i den franske hovedstad fik varig betydning for L. I. Brandes som læge og filantrop. Måske var det påvirkningen fra H. G. Ørsted, der for en tid gjorde L. I. Brandes til fysikstude­ rende. Han anskaffede sig både bøger og apparater, var meget flittig i laboratoriet og gik kun nu og da på hospitaler eller til medicinske forelæsninger. Han stod uvis på en videnskabelig skille­ vej, da tilfældigheder atter greb ind. En af faderens handelsvenner havde vist den unge dansker megen gæstfrihed. Den velhavende familie boede meget smukt og stort i en villa uden for Paris, da fruen i huset blev farligt syg. De besøg, L. I. Brandes aflagde, var til stor beroligelse, og man bad ham om at blive i hjemmet. Gennem mange døgn sad han nu ved fru Dumas’ sygeleje, og her blev det klart for L. I. Brandes, at han nu måtte vælge mellem fysikken og medicinen - at forene begge dele ville kun føre til middelmådighed. Det blev lægevidenskaben, der gik af med sejren. De naturviden­ skabelige bøger og instrumenter blev pakkede i en kasse og sendt hjem. Fra nu af var han en daglig gæst på hospitalerne og ved de medicinske forelæsninger. Nu var terningerne kastede, han ville være læge, og han blev det, endog i en fortrinlig grad. Men det er dog ikke som Asklepios’ tjener, han lever i vor be­ vidsthed, selv om man må indrømme, det er lidet rigtigt, at denne fremtrædende side af hans virksomhed er trådt meget i bag­ grunden. Hele sit liv igennem var han en nidkær, interesseret og meget menneskeligt indstillet læge, der af gode grunde blev mere end afholdt af sine ofte såre vanskeligt stillede patienter, hvoraf de allerfleste havde levet på tilværelsens skyggeside. Det var på baggrund af en grundig og vel organiseret uddannelse her og i det fremmede, at L. I. Brandes efter sin hjemkomst fra Paris i 1846 blev kandidat på Almindelig Hospital i Amaliegade. 132

Made with