HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1965

J O H A N N E S L E H M A N N sans for humor, der var så karakteristisk for ham, kunne han se­ nere fortælle om sit krigerliv. Det var for ham en smuk tid, fuld af spænding og afveksling. Batteriet kom aldrig rigtig i ilden, men det var ofte opstillet parat til at tage kampen. Men enten kom fjenden ikke, eller der blev givet ordre om at gå tilbage. Da våben­ stilstanden kom, var Brandes syg, angrebet af en ondartet hoste, der kunne tyde på, at han havde fået brystsyge. Derfor søgte han afsked, og tog hjem til Almindelig Hospital. Men den videnskabe­ lige iver og lyst var blevet ude på valpladserne. Han kunne ikke samle sig om noget nyt inden for forskningen. Der var netop på den tid alt for meget, der bevægede hans følsomme sind. Tankerne var urolige, han var forpint og medtaget over Danmarks vanskelige stilling, som han havde et åbent blik for. Blåøjet var han aldrig. Hvor udmærket rustet han end var som læge —det er ikke som sådan, ikke som overlæge ved Almindelig Hospital, han bør blive ved med at leve i erindringen, ikke mindst hos menigmand i vort folk. Det er som den store, den enestående filantrop, han vil blive husket i vor og kommende generationer. Det er fortjent, selv om han i sin voksende trang til at leve stille og ubemærket ville prote­ stere, om han kunne. Den medfølende interesse, han nærede i sine ganske unge år for alle dem, der levede på livets kolde sider, holdt sig til hans sidste time. Om L. I. Brandes kan det siges, at hvad han havde nemmet i ungdommens friske og produktive dage, det glemte han ikke, selv da alderen meldte sig og gjorde sin ret gæl­ dende. Alle bestræbelser, alle gøremål hos L. I. Brandes gik ud på at hjælpe alle, der havde støtte behov — det være sig kvinder, mænd eller børn. Det var et varmt hjerte og en smuk og bræn­ dende idealisme, der ledede ham. Klog som han var, forstod han at disponere over sit arbejde. Hvor betydeligt hans initiativ end var, løb han aldrig løbsk og trættede derved sig selv og andre. Tværtimod kunne mange i dag tage ved lære af hans udtalte evner 134

Made with