HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1965

F I L A N T R O P E N L U D V I G I S R A E L B R A N D E S til at få folk fra alle lag med, så også de blev grebet af arbejdet for at nå de høje mål, han havde sat sig. Når man ser på L. I. Brandes som filantrop i den meget store stil, øjner man straks hans sikre instinkt for, hvorledes der skal gås frem. Beundringsværdigt hurtigt var han altid klar over, hvorledes en sag skulle gribes an. Med­ arbejdere taler gang på gang om hans lynhurtige blik, der fik andres betænkeligheder til at vige. Ville L. I. Brandes noget, førte han det ofte suverænt igennem. Han hadede den megen udenoms­ snak, de mange betænkeligheder, den stadige vejen for eller imod. Handles skulle der, og det blev der, og derfor kunne han se til­ bage på så mange og så store resultater. De vakte undren i vide kredse - men aldrig hos ham selv. Vanskeligheder mødte han i massevis, men for ham var de netop til for at overvindes. Det var sjældent, L. I. Brandes blev modløs og måtte give op. Spiren til den første af hans menneskekærlige og humane virk­ somheder blev lagt i Paris, da han var der på sit første studie­ besøg. Da han i sit pensionat læste i avisen om »la Crèche« - krybben på dansk - spurgte han værtinden om, hvad det var. Hun forklarede, at det var en institution i Rue Sainte Geneviève, som en rig franskmand havde oprettet for egne midler. Den var beregnet som et asyl for spædbørn og småbørn under to år. Om morgenen bragte mødrene de spæde parisere derhen, før de gik til deres arbejde, og de hentede dem så om aftenen tilbage til deres hjem. Alt var indrettet efter opfordring af en vis Jean Marbeau, der havde givet anstalten navn efter krybben i Bethlehem. Øje­ blikkelig var interessen spilvågen hos L. I. Brandes, og en smuk varm forårsdag besøgte han stedet, hvor børnene krøb omkring i den frie, friske luft - der var jo endnu ikke automobiler i staden ved Seine - og inde i stuerne hang vuggerne på stativer med pyn­ telige hvide forhæng. Det hele tiltalte L. I. Brandes, og da han forstod på Jean Marbeau, som viste rundt, at her blev et stort savn : 35