HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1965

J O H A N N E S L E H M A N N også herved ville vise sin interesse for en god løsning. For bygnin­ gerne med tilhørende have på fem tønder land betaltes der kun 14.000 rbd., og da bygningerne gav en større lejeindtægt end renter af denne kapital, fik man hele den store og smukt beliggende plads frit —og en dejlig skyggefuld park i tilgift. Held og tilfælde havde stået den kække L. I. Brandes bi. Overalt i de bestemmende instanser, som L. I. Brandes udtalte det, havde han vundet stor respekt, og man ville gerne hjælpe og støtte ham, så vidt det var gørligt. A f ganske afgørende betydning var det, at ministeriet gav tilladelse til et lotteri. Der havde hidtil kun bestået et såkaldt industrilotteri, der var oprettet af en gros­ serer Sommer til fordel for idiotanstalten. Nu fik L. I. Brandes i 1856 tilladelse til at starte et lignende, og det indbragte navnlig i de første år meget store summer —ofte 30-40.000 kr. Den så for­ sigtige L. I. Brandes, der altid ville have fast grund under sine hu­ mane foretagender, gik nu uden frygt i gang med at opføre de nød­ vendige bygninger. Det fortjener at blive husket, at såvel arkitekt Harald Stilling, tømrermester Julius Blom som murermestrene Jo ­ han Kornbech og Johan Jakob Dantzer ikke beregnede sig selv noget honorar eller fortjeneste ved arbejderne. Det viser til fulde den smukke ånd, der gik gennem det store byggeforetagende. Grundbestemmelserne for driften blev udarbejdede af etatsråd, se­ nere konferensråd Jens Jetsmark. Der valgtes en bestyrelse og to ulønnede direktører, den ene administrerende, den anden læge­ kyndig. Hen på sommeren 1858 var man nået så vidt, at man invi­ terede deltagerne i det skandinaviske naturforskermøde til at se, hvad der var udrettet. De to berømte læger Carl Gustaf Santesson - det var ham, der indførte den første flaske kloroform til Sverige - og Pehr Henrik Malmsten - den store svenske kliniker og diagno­ stiker, der bl.a. var æresdoktor ved Københavns Universitet - blev straks meget indtagne af ideen, og de mente, Stockholm fuldt så 142