HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1965

H E N R Y B R U U N og vi hører stadig om hans refleksioner og reaktioner, positive eller negative, ofte også blot undrende. Indtrykket af selvoplevelse for­ stærkes af detaillernes rigdom og præcision. Som eksempel, også på stilen, skal anføres et uddrag af skildringen af begravelsestoget fra Nørrebro til Vestre kirkegård: »Så satte ligtoget sig i bevægelse. Foran kisten gik seks velvoksne mænd med lange tynde pakker indsvøbt i gråt papir. Lurehasen her vidste godt, at det var jernrør, der i dagens anledning var pakket pænt ind. Sørgetoget skulle gen­ nemføres, koste hvad det ville . . . Efter kisten og droschen dannede der sig nu række efter række på seks eller ti mennesker. Der var in­ gen ordensmarchaller, men alt gik naturligt og ligetil. Toget voksede og voksede uendeligt række efter række. Jeg erindrer endnu tyde­ ligt, at jeg, for at se hvor langt toget var, løb op på en stentrappe på hjørnet af Nordvestvej og Griffenfeldsgade. Men der var ingen ende på toget at se. Nede ved vor kaserne og Jægergade stod der endnu sort af mennesker, der ville med i rækkerne. Spidsen af toget drejede om ad Griffenfeldsgade, over Parcelbroen og ind på Ør­ stedsvej, men på den lange vej kom toget i kollision med en af de høje hestesporvogne, hvis kusk ville piske sine heste ind i menne­ skemængden. Men den gik ikke. Et par af vore mænner greb fat i hestenes hovedtøj og drejede dem på tværs af vognen. . . . Fyren her skulle selvfølgelig være med, hvor der foregik noget, og jeg skældte sporvognen ud for en »møgkasse««. At navnlig dette sidste om mødet med sporvognen ikke umiddelbart smager af skrivebords­ fiktion, kan vanskeligt bestrides. Om sine kilder er Christensen lige så karrig med oplysninger som de fleste andre memoireforfattere. Lidt herom står der dog i hans forord: »Med undtagelse af min tidligste barndom, der delvis hviler på min moders beretninger, er resten af erindringerne byg­ get på egne optegnelser, avisudklip og min egen endnu glimrende hukommelse«. Hvad optegnelserne angår, tør man vist se bort i 56