HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1965

H E N R Y B R U U N børn« eller lignende. Et enkelt sted gives dog en mere præcis oplys­ ning; det er i den scene, som »næsten ord til andet« bygger på moderens referat, og som skildrer, hvordan den gode fattiglæge skånsomt meddeler konen, at hendes mand er død. For at dæmpe hendes fortvivlelse maner han hende til at tænke på børnene. Hun tog da »den mindste op på skødet og klappede og kyssede den og så ville pigen også kysses og klappes af mor«. Det ældste barn var altså en pige. Familien Eriksen lader sig med lethed identificere. I folketællin­ gen 1895 anføres som bosat Nordvestvej 32, i sidehuset på fjerde sal, slagter Julius Eriksen, f. 1870 i København, hans kone Ida, f. 1867 i Lund og indvandret 17 år gammel, samt deres to børn Julie Marie, f. 14. marts 1891 i København, og Svend Axel, f. 9. april 1893 sammesteds. Alt stemmer: navn, profession, etage, børnenes antal, alder og det ældstes køn. V i har fået det første, men ingenlunde eneste bevis for Christensens »glimrende hukommelse«. Næste spørgsmål må blive: Når, hvor og hvordan døde den i folketællingen opførte slagter Eriksen? Supplerende oplysninger om ham kan findes i de i Københavns stadsarkiv bevarede halvårlige politimandtaller, under Nordvestvej 32. Her møder vi første gang ham og hans kone maj 1892: de boede da og ligeså november 92 og maj 93 på 5. sal i sidehuset, men november 93 på fjerde sal, og der boede de endnu maj 97, da familien Christensen var fraflyttet ejendommen. Endvidere oplyser disse mandtal Eriksens lægdsrullenummer og giver dermed et let spor til de i Rigsarkivet bevarede ruller. Her anføres hans fulde navn, Enghardt Julius Theodor Eriksen, samt fødestedet, fødsels­ stiftelsen. Han må have været høj, da han 1893 blev udskrevet til livgarden; men da han udeblev, straffedes han med tre dages mørk arrest og overførelse til fodfolket, hvor han tjenstgjorde fra august 95 til oktober 96. Endelig læses: »Afg. v. Døden 12/03«, hvad der

1 5 8