HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1965

T A G E E. C H R I S T I A N S E N Folk forlængst kendt som københavnske Guldsmede,24 og Bestem­ melsen af Bøssens Proveniens var derfor Victor Hermansen let. Aarstallet 1576, som læses over Skiltet, maa formodentlig forstaas som det Aar, hvori Beslutningen om at sætte den ny Bøsse i Ar­ bejde blev truffet, og endnu paa dette Tidspunkt overholdt man saaledes en senere tilsidesat Bestemmelse i Laugsartiklerne af 1545, som begrænsede Antallet af Guldsmede i København til io .2a Inden Bøssen to Aar senere stod færdig, var Guldsmeden Hans Peersen26 sluppet gennem Naaleøjet, og da den første Gang blev baaret Bordet rundt ved en Laugssamling, tilfaldt dette Hverv sikkert ham som yngste Medlem, traditionelt Laugenes Stikirend­ dreng. Saa vigtig forekom denne Begivenhed Brødrene, at den maatte mindes med en Indskrift paa Bøssens Laag. Søndagen 22. Juni 1606 lod Oldermanden Embedet kalde sam­ men. Ved denne Lejlighed blev en ny Laugsprotokol indviet,2' og i den tilhørende Kladdebog opregnes Navnene paa Laugets Med­ lemmer, uanset om de var til Stede eller havde Forfald, 21 i alt eller dobbelt saa mange, som lovligt var.28 Hvad der forud for denne Dato vides om københavnske Guldsmede, ogsaa de paa Bøssen nævnte, har næsten udelukkende været hentet fra spredte, mere tilfældige Kilder,29 og man skulde derfor paa Forhaand tro, at det vilde være af stor Værdi med eet at faa en 30 Aar ældre, sikkert dateret Fortegnelse over samtlige Laugsbrødre i Hænde. Givetvis er Bøssens Liste af Navne ogsaa kærkommen, men Navnet paa en Guldsmed faar nu en Gang først virkelig Betydning, hvis det kan knyttes til en Række Arbejder. En Forudsætning herfor er naturligvis først og fremmest, at saadanne Arbejder overhovedet er bevaret. Men drejer det sig ikke om meget markante Stykker, hvis Mestre kan identificeres ad arkivalsk Vej, er det desuden nødvendigt, at Arbejderne er stemplede, og at Stemplerne kan tolkes. Allerede Kong Hans havde i 1491 paabudt, at enhver dansk 16