HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1965

H E N R Y B R U U N nede bipersoner, ikke navngives. Han forekommer første gang i afsnittet umiddelbart før Eriksenhistorien.9 I skildringen af politiets forgæves forsøg på at arrestere en for prostitution mistænkt pige spørger en betjent mændene, hvorfor de vil forsvare en luder, men manden giver svar på tiltale: »Hvad siger du, din elendige lus, taler du om luder. Du er jo selv en modbydelig hanluder, der sælger din krop til de rige for at gøre fattige mennesker fortræd« etc. Fortælleren, der angiver selv at have hørt det, tilføjer: »Jeg kendte ikke den yngre mand, der sagde de gode ord . . ., men de andre drenge fortalte mig, at han lige var flyttet ind på tredie sal med kone og et lille barn, og at manden vistnok var en socialist. Dette sidste troede jeg dengang, men efter de mange socialister, jeg siden har mødt, tvivler jeg, og jeg begrunder min tvivl med, at han var et sandhedskærligt menneske«. Da Buntzen har skrevet en at­ test, der skal forhindre Eriksens arrestation, afskriver manden den i flere eksemplarer til glæde for beboerne. Og da begravelsen skal ordnes, beder kasernens mænd ham om at tale, hvad han lover. I forbindelse hermed hedder det: »Jeg husker også, at mændene diskuterede, hvad han egentlig var for en mand. De mente, at han nok var en slags socialist, men en rigtig socialdemokrat var han ikke. En dag mændene spurgte ham, hvilket parti han tilhørte, svarede han: »Jeg tilhører det største parti i hele verden, vor fattige arbejdende klasse. Den må vi aldrig svigte, den må vi vie alle vore evner og kræfter, om vi engang skal sejre over de rige og mægtige undertrykkere«. Mere sagde han ikke, men det var også nok. Een efter een stak mændene deres barkede næver ind i hans og sagde tak. Også jeg lille lurelas puttede min lille næve i hans og sagde tak ! Jeg forstod ikke helt, hvad han sagde, men jeg syntes, det lød så dejligt«. - T il den udførligt gengivne tale ved begravelsen kom­ mer vi tilbage. Grundlaget for identifikation af denne Andersen Nexø-helt er 166

Made with