HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1965

O P R Ø R I R A B A R B E R K V A R T E R E T ?

terne; dødsårsagerne var her tuberkulose, svindsot og kræft, ikke kranielæsion. Gennemsynet af Vestre kirkegårds protokoller var også på anden made oplysende. Den var i slutningen af forrige århundrede på ingen måde nogen »fin« kirkegård, slet ikke præget af berømte mænds store gravsteder; den var tværtimod nærmest en fattig- og arbejderkirkegård. Langt de fleste begravelser var derfor linie­ begravelser, og denne betegnelse er at opfatte aldeles bogstaveligt; det drejer sig virkelig om begravelser på stribe, uden mindste mu­ lighed for individuelt valg af gravsted. Men i Christensens frem­ stilling hedder det, at følget standser »ude på et stykke marklig­ nende jord, hvor der var opkastet en eneste grav«; en kirkegårds­ betjent forklarer dette med, at »det er gammel erfaring her, at kommer der mange mennesker til en begravelse lige op ad andre gravsteder, går det ud over disse«. Selv om man som en svag mu­ lighed kan gå med til, at kirkegårdspersonalet i tilstrækkelig god tid er blevet underrettet om følgets sandsynlige størrelse, er det svært at tro på, at man af den grund skulde have besluttet sig til at afvige fra den sædvanlige rutine ved en fattigbegravelse. Et andet træk er dog endnu mere utroligt. Det hedder hos Christensen, at kasernens mænd efter dødsfaldet drøfter, »om nogen præst skulle tale ved begravelsen. Til sidst enedes man om, at det skulle madam Eriksen bestemme«. Hun giver da det i og for sig smukke svar: »Jeg ved, at min gode mand kommer i himlen, også uden hjælp af nogen præst«. Hvorefter jordefærden ordnes uden præstelig medvirkning, med den føromtalte mystiske »socia­ list« som leder og hovedtaler. Dette vilde have været en alvorlig lovovertrædelse. Med hensyn til begravelser gjaldt endnu helt op til århundredskiftet Danske Lov 2-1 o-1, der fastsætter, at »Præsterne skulle kaste Jord paa de Døde, naar de ere hensatte, eller i Jorden nedsatte, og dersom

1 6 9

Made with