HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1965

D E T K Ø B E N H A V N S K E G U L D S M E D E L A U G S B Ø S S E Guldsmed skulde sætte sin Bys Tegn og sit eget Mærke paa al den Gerning, han gjorde,30 men denne Bestemmelse maatte indskærpes atter og atter31 og blev dog længe kun maadeligt overholdt. Det ældste hidtil registrerede Bystempel for København er fra 1608,32 og indtil videre kan derfor strengt taget intet ældre Arbejde med fuld Sikkerhed henføres til en københavnsk Guldsmed. Med Mester­ mærkerne var Uefterretteligheden ganske vist knap saa stor, men da de endnu paa denne Tid som oftest havde Form af et Bomærke, er de til ringe Hjælp, selv hvor Forholdene iøvrigt taler for, at Arbejdet er udgaaet fra et københavnsk Værksted. A f de faa Fig. 7-8. Iacob Mavritsens og Willem Fransois’ (eller Clavs Wittes) Mestermærker. Efter Bøje, Danske Guld- og Sølvsmedemærker. 2 : 1 Mestermærker med Guldsmedens Initialer passer intet paa den nytilkomne Clavs Rolofsen, og Mulighederne for at kombinere de andre Navne, som forekommer paa Bøssen, med disse Mærker er allerede efterprøvet. Resultatet har været magert. Sandsynligvis er det Iacob Mavritsens Stempel (Fig. 7), som findes paa Alter­ kalke i en Række Kirker paa Slagelse- og Skelskør-Egnen.33 Og maaske er det Willem Fransois (Fig. 8), der har udført Kalke til Kirkerne i Vallensbæk og Solrød,34 skønt Initialerne i dette Stempel tilsyneladende lige saa godt kan være Clavs Wittes. Resten er Tavshed. Imidlertid faar dog Navnerækken paa et enkelt Punkt en vis Betydning. Medens Arbejdet med Bøssen stod paa, fødtes 12. April 1577 den længselsfuldt ventede Arving til Tronen, og 2. Juni samme Aar fandt Daaben Sted i Vor Frue Kirke. I dette Foraar har sik­ kert mangen dansk Guldsmed siddet i sit Værksted Døgnet rundt for at faa Daabsgaverne færdige til Tiden, og travlt har i hvert

2