HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1965

O P R Ø R I R A B A R B E R K V A R T E R E T ? alvorlig sag vilde uvægerligt være kommet i hovedjournalen. V i er her ganske vist inde på e silentio-slutningernes farlige område, men at slagteriarbejderen inden for de fire anførte år har haft nogen større kontrovers med ordensmagten, kan i hvert fald roligt betegnes som usandsynligt. Om han en gang eller to har været an­ holdt for beruselse eller lettere gadeuorden, kan være ligegyldigt. Hverken på denne eller anden måde er det lykkedes at finde den fjer, der i Christensens fantasi er blevet til fem høns. Ad den historiske undersøgelses vej er det næppe muligt at nå videre end til at konstatere en vistnok sjældent intim forbindelse af endog usædvanligt præcist erindrede småtræk med et betydeligt større kvantum ren fiktion. Hvorledes denne blanding er fremkommet - og det vil vel navnlig sige, om Christensen har fabuleret ubevidst eller bevidst - ligger det uden for historikernes kompetence at af­ gøre ; det må blive psykologens sag. Hvor fængslende dette problem end er, kan der dog næppe tillægges dets besvarelse samme betydning som konstateringen af, at fortællingen om Eriksens død og jordefærd er en myte. At ofre tid og tryksværte på at godtgøre dette kan ikke sidestilles med den tvivlsomme sport at skyde spurve med kanoner. Ganske vist hører det her behandlede emne ikke til Danmarkshistoriens mere cen­ trale problemer. Men det svære skyts var nødvendigt; med et skeptisk skuldertræk kan Christensens fremstilling ikke affærdiges, dertil virker dens i det foregående flere gange illustrerede karakter af øjenvidneskildring for umiddelbart bestikkende. Og nogen helt uanselig Nørrebrospurv har jagtbyttet heller ikke været. Netop fordi bogen er så velskrevet, vil den finde mange læsere, og dens suggestive karakter gør den farlig for ubefæstede sjæle. Hvis den bidrager til at udbrede den opfattelse, at Danmark for blot et par menneskealdre siden ikke var en retsstat, så kan dette ikke være historikerne nogen ligegyldig eller uvedkommende sag. 0 5

Made with