HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1965

A N M E L D E L S E R

mindre årsag til, at idyllen har kunnet bevares så nogenlunde til vore dage. Det er i sig selv noget af en begivenhed. Det er typisk for Steffen Linvald som forfatter, at han kan komme frem med mange morsomme gamle beskrivelser. Det vidner om hans belæsthed og be­ herskelse af stoffet, der med hensyn til Frederiksberg er meget stort. Mangen historiker ville løbe vild, men han manøvrerer med sikkerhed, og han forstår at vælge og vrage, hvad der er en kunst for sig. Johannes Lehmann. Den 28. oktober 1964 fejrede Kastellet sit 300-års jubilæum med pomp og pragt - festgudstjeneste, mindepladeafsløring og foredrag samt med udgivelsen af ovennævnte bogværk. Da oberstløjtnant Krabbe fortalte mig, at han ville skrive en bog om K a ­ stellets historie, tænkte jeg uvilkårligt: »Hvordan vil han klare den sag; den flittige historiker Victor Krohn har jo allerede beskrevet alt fra kirken til vandpumperne?« Men oberstløjtnant Krabbe har forstået at give en både militærhistorisk og kulturhistorisk skildring af Kastellet gennem tiderne, så enhver med udbytte kan læse bogen. Det første kapitel om Kastellets vold er måske vanskeligst at følge for en uindviet, idet alle udenværkerne nu er borte, men så må man glæde sig over, at det er lykkedes at restaurere de tilbageværende volde således, at ingen er i tvivl om, at man står over for et stort fæstningsværk. Enhver historisk forfatter må misunde oberstløjtnanten, at han ikke har måttet skele til det økonomiske, men har kunnet bringe et væld af fortrin­ lige billeder. Da der nu er ødslet med billedstoffet, kunne man måske have ønsket sig lidt flere plantegninger, således er beskrivelsen af fængselsbygningen bag kirken svær at følge uden plantegning. Intet andet dansk bygværk har som Kastellet huset så farverige personlig­ heder: militærpersoner af høj kvalitet, fangne feltherrer, præster, bageri­ entreprenører, fornemme statsfanger, usle slaver m.fl. Alle disse personer og det militære milieu har forfatteren forstået at skildre, så alt træder lyslevende frem. Som et helt nyt emne behandles Kastellets malere, og man fornemmer her oberstløjtnantens nære slægtskab med malerkunsten. Den eneste nulevende kastelmaler - Per Sonne - omtales, men det havde været ønskeligt, om der blandt alle de ældre genremalerier var vist et af hans gode billeder af Konge­ porten. Også saneringen af Kastellet har sit kapitel, og man må her glæde sig over 2 0 5 Herluf K rabbe: Kastellet gennem 300 år. Kbhvn. 1964. 3 1 3 s. ill.