HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1965

E. L A N G A G E R Lauget bleff fortert, den tid Claus Raffn Raadmand och de fire med hannem af w: w: Borgemestere och Raad, offuer lauget an­ ordnede Inspectorer paa lauget forsamlede Waaere, deris Anord­ ning at lade forkynde«. - Som et eksempel på lavenes justits ses denne indførsel: »1667. 4. Dec. Bleff klaget at yngste Mester haffde baget for lidet brød aff huede Simbler, at der manglede at udschi- chis till Patronen och Claus Raffn«. I marginen står: »bleff fri- kient«.8 Som nævnt var Claus Ravn byskriver i Halmstad før 1638, og det ser ud til, han har bevaret kontakten med denne by. Han har således 1643-53 været »forloffuer« for fire drenge fra Halmstad, som blev sat i possementmagerlære i København.9 Claus Ravn må have været en velstående borger. Han ejede flere ejendomme i København;10 han har kunnet sove roligt i sin bolig, ligesom borgmestrene havde byfogeden to vagter for sin dør hver nat.11 13. april 1656 bevilger Frederik I I I ham »for hans lange, flittig och troe tieniste quit och fri« en gård i Borup i Vær­ løse sogn, Ølstykke herred.12 Valgsproget »Mein Hoffnung zu Gott Alleine« har Claus Ravn taget i arv efter Frederik II. - I sin lovbog har han fremhævet flere artikler i recessen, der varetager kirkens interesser, og, som føl­ gende dialog vil vise, har han tillige i ord og handling støttet kir­ kens tjenere. Rentemester Oluf Daa, der var kendt for sit aristo­ kratiske væsen og excentriske sprog, kritiserede i en anmærkning til byfogedregnskabet præsternes salær ved henrettelser: »Hvis der gifves presterne och capellanerne for sacramentet at meddelle missdederre er icke smucht«. Uimponeret og uden underdanighed overfor kongens rentemester svarede Claus Ravn, at præsterne i København »oftere med den besvering mere her i deris mødsom- melige kald och embede end herritspresterne besvergis, hvor syn­ dere sielden justificeris. Derimoed sidder de fattige mend her i sta­ 30