HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1965

B Y F O G E D C L A U S R A V N O G H A N S L O V B O G den paa en haar stengade och hverken hafver soe eller koe, tinde eller nogen store aufvels gaarde dennom med at opholde«.13 Med gode argumenter og bramfri veltalenhed går han ind for præsternes sag, og de modtog også fremdeles deres rigsdaler. Claus Ravn har ikke alene tænkt på sit timelige velfærd. Der findes en erklæring af 7. april 1656, hvori St. Nicolai Kirkes værger gør vitterligt, at Claus Ravn har foræret kirkens alter et sølvskrin med futteral til oblater »til en Gudelig og Gudfrygtigheds Erkiend- else for det Begravelse og Leyersted hand sig af Salig afgangne Skipper Rasmus Sambsings Arfvinger tilforhandlet haver, og er lig­ gendes i den nye Bygning14 paa dend Søndre Side Choret, nest ret udi Midt-Siden af Sal. M. Hans V. Steenvinkels Steen og Leyer­ sted, og skyder med den Østre Ende indtil Sal. Peter Motsfelds Begravelse og Steen med Fødderne, og i Vester til M. Daniel Snik­ lers Begravelse og Leyersted. For hvilken Hans Discretion og Libe­ ralitet er hannem igien bevilget, at han samme forbemelte Grav foruden nogen Vederlag til Kirken for Fæste fri nyder«. Ved sam­ me lejlighed fik Claus Ravn tilladelse til at lade et epitafium op­ sætte på piller ved gravstedet.13 Hvorvidt der nogen sinde blev sat et epitafium op, savnes der oplysning om.16 Claus Ravn var gift to gange. Hans første hustru begravedes 8. juli 1666; hans anden hustru Kathrine Riese ægtede efter hans død rådmand Klavs Sohn (Sohm). I november 1669 døde Claus Ravn og blev begravet i sit gravsted i St. Nicolai Kirke. Talrige oplysninger om datidens forhold i hovedstaden, om små og store begivenheder, kan hentes fra Claus Ravns regnskaber. Blandt bilagene er kongelige befalinger med Christian IV ’s under­ skrift og egenhændige skrivelser fra Corfitz Ulfeldt, Gunde Rosen- krantz og andre kendte mænd. Mange bilag og tilskrifter er skrevet af Claus Ravn, andre af byskriverne. En af disse var forfatteren af 3 1

Made with