HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1965

D E N E N G E L S K E T I N F A B R I K

A F E G I L S K A L L

Den 28. april 1739 udstedtes en kongelig resolution til General Landets Oeconomie og Commercekollegium om laugene i Kø­ benhavn.1 Deri siges om kandestøberne, at »så længe dette laug enten ikke vil, eller muligen ikke kan arbejde tin af bedre bonitet og anseelse, eragtes ikke tjenligt andre anstalter at føje, end de allerede gjorte ere, til at hindre fremmed tins indførsel, men magi­ straten skal tilholde tinstøberne at beflitte sig på så godt arbejde som det engelske at forfærdige, såfremt de vil vente sig nogen nytte af det dem meddelte privilegio«. Denne resolution er resultatet af en laugskommissions arbejde; kommissionen var nedsat 1730 og havde til formål at forbedre laugenes kår ved at søge frimestrenes antal nedbragt og indpas hæmmet. Kommissionen havde indhentet oplysninger fra alle laug, og kandestøberne havde for deres vedkommende 7. marts 17 3 1 beklaget sig over den betydelige import af tinvarer, som forhand­ ledes af købmænd og kræmmere, mest var man ked af de såkaldte hollandske potteboder.2 Kommissionen indstillede til kongen i be­ tænkning af 26. sept. 1 7 3 1, at det ved en plakat indskærpedes, at det i henhold til kandestøbernes laugsartikler var forbudt at ind­ føre forarbejdet tin, og at straffen derfor forhøjedes.3 Laugsartiklerne var givet den 16. maj 1685 af Christian V .4 Heri står, at kun kandestøbere, der havde taget borgerskab og var indskrevet i lauget, måtte give sig af med denne profession. Fu­ skere og bønhaser måtte jages af fire af laugets mestre i selskab med oldermanden og en af underfogederne og hensættes i stadens 46

Made with