HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1965

D E N E N G E L S K E T I N F A B R I K arresthus, hvor de måtte afvente deres straf, der første gang var en bøde på 4 rigsdaler, anden gang 8, og tredie gang straffedes de på kroppen. Svende, der aflagde mesterstykke, kunne antages til mestre. Mesterstykket skulle bestå af en lerform, hvori kunne støbes en plade til en ottekantet flaske på 6 potter, en lerkandeform på 2 potter, begge halve dele lige høje og lige vide, så de passede til hinanden, når de skulle sammensættes; endvidere en lerform til et fad på 3 pund, heri skulle støbes to fade, hvoraf det ene blev gen­ nemskåret, så man kunne se, om det overalt var lige tykt, og det andet fad skulle gøres helt færdigt. Det hele skulle være jævnt og uden huller. Kandestøberne måtte kun forarbejde tre slags tin, nemlig engelsk tin, krontin og manggods. Til kontrol fandtes på rådstuen og hos oldermanden originalforme og lodder. Original­ formen skulle være så stor, at et stykke rent bly, der vejede et halvt pund eller 64 kvintin, kunne støbes deri. Engelsk tin, der derefter støbtes i formen, måtte højst veje 4 1/4 kvintin, krontin 44 kvintin og manggods 46^/2 kvintin. Til formen hørte tre kobberlodder. For nemheds skyld kunne mindre prøveforme indrettes med tilsva­ rende små lodder; alle disse lodder skulle stemples af »vores til mål og vægt deputerede«. Kandestøberne plejede at blande tinnet med det billigere bly, der er giftigt. Da blyet er væsentlig tungere end tinnet, skulle den ovennævnte kontrol altså være udmærket. Ved en vægtfyldebereg­ ning viser det sig, at engelsk tin måtte indeholde ca. 5 % bly, krontin ca. 20 % bly og manggods henved 35 % bly. Til husgeråd, der kommer i berøring med madvarer, er egentlig kun brugen af engelsk tin helt forsvarlig, hvis blyforgiftning skal undgås, men der findes ikke i laugsartiklerne nogen bestemmelse om anvendelsen af de tre kvaliteter tin. Politikommissionen havde forud for laugsartiklernes affattelse, 47