HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1965

E G I L S K A L L nemlig 19. marts 1683, til kongen indgivet forslag til laugsartikler for kandestøberne.0 Forslaget afviger i særlig grad på et enkelt punkt fra de endelige artikler, nemlig for så vidt angår den ovenfor omtalte prøve. Ifølge forslaget skulle de tre slags tin svare til de »tre tinbrikker som på rådstuen og hos oldermanden findes i for­ varing, og som er støbt i den nu dertil anordnede form, . . . . så hver brik af engelsk tin, som deri støbt vorder, vejer 12/2 lod og krontin 13 lod og manggods 13 lod 2/2 kvintin«. Omregnet til kvintin bliver tallene henholdsvis 50, 52 og 54^/2 kvintin. Intet er her nævnt om mindre forme eller stemplede lodder. Det er vel ikke usandsynligt at antage, at de endelige laugsartikler, for så vidt angår bestemmelserne om tinprøverne, er udformet af Ole Rømer, og at forslagets prøver er identiske med eller er afledt af de tid­ ligere anvendte. Den 1 1 . maj 1654 fik nemlig Københavns ti kande­ støbere af råd og borgmestre tilladelse til at oprette et laug, og i ti­ den derefter er en eller anden form for tinprøver blevet afholdt.0 I laugsartiklerne af 1685 bestemtes det, hvorledes færdigvarerne skulle stemples; engelsk tin med en engel og en kronet rose med byvåbnet samt med mesterens navn og det årstal, han var kommet i lauget. Hvis mesteren havde været i lauget før 1685, skulle han lade sit stempel forandre og sætte årstallet 1685 i. Krontin skulle stemples med byvåbnet og et kløverblad med mesterens navn og årstal. Manggods skulle blot stemples med mesterens mærke to gange. Der lovedes streng straf, hvis tinnets kvalitet ikke svarede til stemplingen. Tinnet skulle være så lovligt, stærkt, tæt og smidigt, som det burde, og måtte ikke på nogen måde forfalskes. For at kandestøberlauget des bedre kunne »tiltage«, forbødes det køb­ mænd og andre at indføre forarbejdet tin fra udlandet. Hvis sådant indført tin fandtes hos nogen handlende, skulle det konfiskeres til fordel for kandestøberlauget. Den 9. marts 1740 skrev kommercekollegiet til magistraten,7 48