HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1965

E G I L S K A L L Den 22. december lod Jonsch igen høre fra sig.2;> Han skrev til magistraten, at han efter dennes begæring fremsatte følgende for­ slag til indretning af en engelsk tinfabrik: der behøvedes to »aparte- ments« beliggende ved siden af hinanden, i det ene skulle smeltning og støbning foregå, i det andet afdrejning og polering. Til at for­ rette dette arbejde ønskede han udnævnt to habile kandestøbere. I det rum, hvor smeltning og støbning skulle foretages, måtte der opsættes skorsten og smelteovn, og den kandestøbersvend, der skulle forestå arbejdet her, ville Jonsch lære at lave bedre forme, otte­ kantede, ovale eller cirkelrunde, som det forlangtes, og således, at det deri støbte blev let at afdreje og polere. Han mente også at være i stand til at konstruere en drejebænk, der kunne afdreje ottekan­ tede tallerkener, hvad ellers ingen kandestøber her var i stand til. Til sidst skrev Jonsch, at de vigtigste stoffer, der behøvedes til fore­ havendet, fandtes til overflod i Norge, hvor de ellers solgtes for en bagatel. Den 15. februar 174 1 indsendte oldermanden for kandestøberne, Hans Michelsen Ludzinsky, en klageskrivelse til magistraten.21’ Skrivelsen har tilsyneladende ikke relation til Jonschs foretagende, men handler om indførsel af fremmede tinvarer. Oldermanden skrev, »at man daglig ved inqvisition, publique til forhandling på gader og stræder, kan attrappere gjort arbejde af laugsmestrene her udi staden, som til een og anden sælgekone er overladt for dermed at gøre forprang, og andre deres laugsbrødre fornærmelse, og desuden under det skin, at de udsætter og fremviser et stykke arbejde gjort herudi staden, bliver vel 10 stykker derunder af fremmed indført arbejde forhandlet«. Tinvarerne var indført under foregivende af at være til personlig brug. Han bad derfor magistraten om at forestille for kongen, at indførsel af fremmede tinsager måtte blive helt forbudt, og at laugsmedlemmerne måtte få tilhold om ikke at sælge til forprang. 54