HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1965

E G I L S K A L L have nogen nytte af det hele. En ikke helt logisk bemærkning, for kongen skulle såmænd nok få sin told, og om Asiatisk Kompagni, der leverede den indførte tutenage, skulle sælge til Jonsch eller kandestøberne, kunne vel være kompagniet ligegyldigt. Det var altså mest sig selv, han tænkte på, men det andet lød jo bedre. Jonsch opkaldtes til magistraten og mødte den 22. marts 1741 på rådstuen, hvor han fik besked om, at han kunne forhøre om væ­ relserne. To dage senere, den 24. marts, skrev han direkte til kongen og klagede over magistraten.29 Den havde forlangt prøver på hans kunnen og havde også fået sådanne, men foretog sig derefter ikke videre i sagen. Jonsch tvivlede (vel med rette) på, at man havde informeret majestæten, og da han nu også vidste, at kandestøberne tænkte på at protestere, ansøgte han kongen om erstatning for det til dato udførte arbejde. Han tilbød at oplære en eller anden, hvis det var kongens vilje, at en tinfabrik skulle oprettes. En sådan fa­ brik mente han for øvrigt at kunne sætte i gang for 300 rd. Skri­ velsen blev ikke besvaret, men via kommercekollegiet sendt til magi­ straten. Efter at have haft Jonsch på rådstuen den 3 1. maj30 kunne magistraten da under 5. juni indgive en betænkning til kom­ mercekollegiet.31 Heri erklærede man, at de indgivne prøver ikke svarede til forventningerne, men holdt Jonsch til gode, at han ikke havde haft et ordentligt værksted. I øvrigt anbefalede magistraten, at der blev ydet ham pengehjælp, eftersom man ikke kunne tro, at nogen ville vove at fremstille en sag for kongen »som en viss og fast ting, den han siden ikke skulle findes i stand til«. Jonschs ønske om at få 300 rd. årlig fandt man rimeligt, og man mente, at pen­ gene ville komme tilbage i form af sparet valuta til indført tin. Magistraten pointerede, at det måtte pålægges Jonsch at oplære to svende, således at kunsten ikke skulle gå til grunde ved hans død. Da understøttelsen skulle ydes af det offentlige, måtte afgørelsen 56