HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1965

E G I L S K A L L nes oldermand ville presse Hillert til at rejse. I øvrigt besværede Holmsted sig over, at arbejdet skred så langsomt frem, hvortil Jonsch replicerede, at det ikke var ham muligt at komme videre, før han var blevet forsynet med et større værksted. Den 10. september blev ovennævnte Martin Hillert, født i Ros­ kilde, taget i ed på rådstuen, og Holmsted fik tilladelse til at leje et bekvemt sted til laboratorium. Nogle dage derefter blev et hus i Skidenstræde, der tilhørte gene­ ralløjtnant Christian Lerche, lejet til formålet. Huslejen var 140 rd. årlig, der betaltes af magistraten. Jonsch fik rådighed over hele huset, bortset fra kælderen, og han fandt det aldeles fortræffeligt, da han selv kunne bo der, og således følge arbejdet på nærmeste hold. Da huset stod ledigt, begyndte man med indflytningen nogle dage før mikkelsdag. Skidenstræde er som bekendt omdøbt til Krystalgade, og general­ løjtnant Lerche var i 1742 i besiddelse af nuværende nummer 5 i denne gade.53 Huset er ret stort, tre etager med kvist og kælder, og i gården var et baghus, ifølge en vurdering, foretaget i 1740, indrettet til hestestald med plads til fem heste, efter Jonschs tid indrettet til smedeværksted. Visse ændringer i husets indretning måtte selvfølgelig foretages, før det kunne gøre fyldest som ramme om en tinfabrik. Tre smelte­ ovne blev opført ved murermester Johan Eylitz, dertil medgik 450 store røde mursten; arbejdet udførtes på en uge, var færdigt den 16. oktober 1742 og kostede 9 rd. 5 4 8 /L Hjulmand Peder Nielsen Lange forfærdigede en to meter lang blæsebælg for 27 rd., og kobbersmed Isac Adrian hertil et kobberrør. Jernriste til ovnene og flere digler blev indkøbt.54 Holmsted har selv flere gange været på besøg i huset og skyndet på både Jonsch og svendene, »endog til sidst med nogen utålmodig­ hed, at tiden så længe forløb, uden at vise noget tilforladeligt, da

68

Made with