HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1965

E G I L S K A L L

kone og eventuelle andre, som han allerede havde røbet fabrika­ tionshemmeligheden til. Så vidt hans kræfter og helbred strakte, skulle han stadig fortsætte med eksperimentering og forbedring af tinkompositionerne. Ovenstående blev meddelt såvel magistraten som Jönsch, der den 28. august 1743 på ny indgav en bønskrivelse til kongen. Efter at have henvist til skrivelsen af 4. maj oplyste han, at han i fire år på kongens befaling havde beskæftiget sig med tinkompositioner og derved tilsidesat sit eget erhverv i så høj grad, at han intet har tjent, og følgelig opbrugt sin formue. Som følge af mangel på sub­ sistensmidler ville han end ikke kunne klare sig otte dage endnu. Han bad med tidens svulstige sprog om, at udbetalingen af pen­ sionen måtte begynde straks: »So gehet mein allerunterthänigstes und flehentliches Gesuch dahin, Ewer Königliche Mayestät wollen allergnädigst geruhen den allerhöchsten Befehl zu ertheilen, dass die aus der Qvelle Königl. allerhöchster Müdigkeit allergnädigst verhiessene Pension ihren Anfang nehmen, und mich, als ein hochdürres Land, so nach dem Thau Königl. allerhöchsten Gnade lechzet, befruchten möge«. Efter til slut at have lovet at overholde de stillede betingelser har han underskrevet med rystende hånd. Den 12. oktober skrev Jönsch i ikke slet så underdanige vendin­ ger til magistraten, og bad om attest for at have opfyldt sine for­ pligtelser.0‘ To dage senere indkom Holmsted med endnu en be­ retning.08 Han var altså alligevel ikke ophørt med at føre tilsyn med fabrikken, og af senere regninger fremgår, at han også fortsat havde udlagt penge. Ifølge denne beretning havde der været van­ skeligheder ved støbning af det såkaldte flade arbejde, tallerkener og fade, i de almindeligvis brugte stenforme. Jönsch var så i for­ året, så snart vejret tillod det, begyndt at fremstille lerforme, et arbejde, der både havde kostet tid og penge. Det var heller ikke

80