HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1965

D E N E N G E L S K E T I N F A B R I K lykkedes at støbe perfekt i lerforme, og Jönsch havde beskyldt svendene Holst og Hillert for at være forført, altså at have sabo­ teret foretagendet. De var blevet kaldt op på rådstuen og forhørt, men de havde erklæret, at de ikke kunne støbe på anden måde, hverken i sten- eller lerforme. Jönsch havde så fået opspurgt to fremmede svende, fra regnin­ gerne vides, at deres navne var Michael Frost og Andreas Klosias, der arbejdede på den såkaldte oberlandske manér. De fremstillede stenforme med metaloverdele, og kunne deri støbe såvel tallerkener som fade med en sådan perfektion, at der var mærkbar forskel på deres arbejde og det sædvanlige af kandestøbeme fremstillede. Her må bemærkes, at de københavnske kandestøbere i hvert fald siden 1581 havde været underlagt Lübecks kandestøberlaug.09 Der havde flere gange været uoverensstemmelser mellem øvrig­ heden og de københavnske kandestøbere af denne årsag. En grund til underkastelsen synes at have været, at de københavnske kande­ støbersvende ellers ikke blev anerkendt i Tyskland, men måtte stå i lære igen, når de på deres vandringer i dette land søgte arbejde. Muligt skyldtes det også, at kandestøberhåndværkets tidligere ud­ øvere stammede fra Nordtyskland. Traktaten var af den daværende københavnske oldermand Peter Schønfeldt i 1706 blevet bekræftet i Lübeck, men begrænsende indgreb fra danske øvrigheders side blev ved den lejlighed ikke undgået. Så sent som i 1732 fornyedes aftalen med Lübeck, og denne gang opnåede man, at kongen ikke blandede sig i sagen. Senere, omkring 1750, søgte og opnåede Københavns kandestøbere optagelse under den oberlandske kande- støbersammenslutning, hvis hovedsæde var Breslau.'0 Det var altså lykkedes de to svende Frost og Klosias ved anven­ delse af den oberlandske metode at fremstille bedre arbejde, og måske også takket være en større dygtighed. I regningerne kan ses, at de første gang fik udbetalt ugeløn den 14. september 1743,

81

6