HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1965

E G I L S K A L L

hver i o 4, men allerede den 2 1 . september forhøjedes ugelønnen til 2 rd. Holmsted skrev videre i sin indberetning, at også smeltepulver­ nes sammensætning var bekendtgjort for svendene, og derfor kunne han kun anbefale, at de 300 rd. årlig udbetaltes til Jonsch. Han tilføjede, at til trods for, at prisen ikke ville kunne holdes så lav som først antaget, burde Jonsch støttes alene af den årsag, at hans varer var lettere og stærkere end det hidtil i København frem­ stillede kandestøberarbejde, hvormed alle i almindelighed havde været så misfornøjede. Under samme dato, 14. oktober, indkom til magistraten fra Jonsch en skrivelse med et helt nyt forslag, idet han nu for egen risiko ville forestå fabrikken.'1 Han tilbød at betale, hvad der hidtil var udlagt, på afbetaling, 150 rd. årlig, som kunne indeholdes i hans pension. Dette beløb kunne, når fabrikken var kommet i bedre gænge, forholdsvis forhøjes. Til gengæld skulle der så udfærdiges et privilegium for ham. Han sluttede med at forsikre, at han ikke havde andet end redelige hensigter. Samme dag indstillede magistraten til kommercekollegiet, at Jonsch fik pensionen, men først efter endnu fjorten dages forløb var Jonschs forslag om overtagelse så vidt overvejet på rådstuen, at en ny indstilling derom den 28. oktober kunne afgå.72 Denne indstilling var stilet til kongen og var i Jonschs favør. Han havde, hed det, nu arbejdet i næsten fire år på tinkompositioner, som med hensyn til klang, styrke og lethed skulle være bedre end de af kande­ støberne i henhold til laugsartiklerne fremstillede sorter, enten engelsk bloktin alene, eller blandet med bly, krontin og manggods. Magistraten havde understøttet Jonsch på alle måder, men på grund af dennes svage helbred var der gået så lang tid, og anvendt så mange penge til folkeløn og husleje m.v. Det var nu kommet så vidt, at magistratens medlemmer havde kendskab til fabrikations­ 82