HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1965

D E N E N G E L S K E T I N F A B R I K hemmeligheden, og de ansatte svende var fuldt udlærte af Jonsch. En hel del af de fremstillede varer var distribueret blandt adskil­ lige familier i København. Det var vigtigt, at fabrikken kunne fort­ sætte, og dens varers gode egenskaber blev gjort almindelig bekendt ved salg, navnlig da det var utænkeligt, at kandestøberne ville være til at formå til at gå over til nye arbejdsmetoder, de satte sig sna­ rere af al magt imod foretagendet. Dette undrede magistraten, da bedre varer ville give dem mere arbejde på grund af mindre im­ port af fremmede varer. Det var magistratens ønske, at fabrikken måtte fortsættes, enten af Jonsch selv, eller andre, som magistraten kunne formå dertil. Vedkommende skulle have ret til at holde svende og antage indfødte lærlinge. Disse sidste skulle kunne få svendebrev, og svendene op­ tages i kandestøberlauget efter at have udført mesterstykke i hen­ hold til laugsartiklerne. Fabrikkens varer skulle tillades solgt såvel inden- som udenlands, derimod skulle det være den forbudt at fremstille varer af den ordinære slags tin, som kandestøberne brugte; udelukkende Jonschs kompositioner skulle benyttes. Pri­ serne måtte ikke overgå de sædvanlige for tilsvarende arbejder, og varerne skulle stemples med mærker, approberede af magistra­ ten, for at kunne skelnes fra kandestøbernes. Privilegiets indehaver skulle forpligte sig til stedse at forsøge kompositionerne forbedret. Som følge af denne indstilling udfærdigedes den 14. november 1743 et kongeligt reskript til magistraten. Dette reskript fulgte i alle punkter indstillingen og er blot en oversættelse af denne til tysk.73 Foretagendet syntes således endelig at være reddet i land for så­ vel magistraten som Jonsch, og fabrikken producerede fortsat flere slags kandestøbervarer. Magistraten havde betalt huslejen for Jonsch i generalløjtnant Ferches hus indtil mikkelsdag 1743, men det har nok været for dyrt for ham at blive boende, for ifølge

8 3

6 *