HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1965

E G I L S K A L L

forbindelsen jo naturlig, og den bestod da også indtil kompagniets nedlæggelse i 1754. Efter at Klosias således var blevet selvstændig, indrettede han sin fabrik i Skidenstræde, men flyttede snart efter til Pilestræde. I 1 75 1 købte han et hus i Silkegade, nuværende nr. 7, hvor han boede til sin død i i77o .‘ss Dette hus lå ved siden af snedker von Holtens hus, hvor Jonsch først havde haft sit værksted. Ganske naturligt stod Klosias sig ikke godt med kandestøber- lauget, der i ham så en fræk fusker, som ulovligt havde trængt sig ind i deres kreds. Klosias henvendte sig den 4. juni 1 753 til magi­ straten, og forklarede, at han, da han overtog bestillingen som mester ved tinfabrikken, var blevet mester i kandestøberlauget i Danzig. Årsagen hertil var, at det københavnske kandestøberlaug ikke var ztinftmæssigt anerkendt uden for Danmark. Da nu den sag var i orden (jfr. side 81 ) , ville han gerne optages i det køben­ havnske laug. Oldermanden blev spurgt, og det afgjordes, at Klo­ sias kunne optages, hvis han ville udføre mesterstykke på sædvanlig måde.89 Han blev aldrig optaget i lauget i København. I 1754 blev det Vestindiske Kompagni ophævet, hvilket foran­ ledigede Klosias til den 14. maj 1755 at rette henvendelse til magi­ straten.90 Han var kommet i vanskeligheder, dels fordi hans hoved­ aftager havde været nævnte kompagni, dels fordi en købmand fra Vestindien havde overtalt to af hans svende til at rejse med sig dertil, hvor de skulle arbejde på en tinfabrik, han der ville oprette. Derfor bad Klosias, at det måtte blive ham tilladt også at arbejde med krontin og ikke blot engelsk tin, som hans privilegium be­ stemte. Magistraten afæskede oldermanden for kandestøberne en erklæring, der blev givet Klosias. A f protokollatet i magistratens resolutionsprotokol fremgår ikke, hvad oldermanden besluttede, og der findes ikke yderligere noget skriftligt bevaret herom, men da Klosias 7. januar 1756 rettede en ganske lignende henvendelse

88