KjøbenhavnsSkomagerlav

Væsentlig om Svendene.

90

En, der ofte tog sig fri: »Han holder nok tidt Skomager- Mandag«. Et af de første Træk, i hvilket der kan skjule sig no­ gen Zünftighed, er fra 1654. Kongens Hof-Schuster, der vel at mærke staar udenfor Lavet, klager over, at Byens Skomagere gjöre ham stor Fortræd, »idet de ham alle hans Svende fravende og afspendig gjöre, saa at han ej for dem en Svend kan beholde«. Naturligvis forbyder Kongen Lavets Mestere at optræde saaledes, men der vides Intet 0111, hvorvidt Forbudet har hjulpet; der kjendes i det Hele intet nöjere til Sagen. Saa vides der noget mere om en Slags Arbejdsnedlæggelse, der fandt Sted den r. Marts 1712 hos Skomagerenken Kirstine Anders Olsens. Hendes Bræt­ snider (d. e. Tilskjærer) Abraham Pedersen flyttede i hen­ des Fraværelse sit Gods bort og skilte hende samtidig ved hendes to andre Svende. Herover klagede hun til Lavet, og Oldermanden Peter Carstensen Tønder sammen med fem Lavsbrødre deciderede, at han skulde begive sig i T je­ neste igjen. Men det vilde han ikke, og saa gik Sagen til Politiet, ja efter Enkens Begjæring blev Svenden sat i A r­ rest, hvorfra han dog ved et Par Mesteres Kavtion hurtigt slap ud. I Forhøret, der nu blev optaget, benegtede han at have forlokket de andre Svende, men tilstod, at han för den almindelige Vandretid havde forladt sin Tjeneste, nem­ lig da han fornam, at Enken ej vilde ægte ham, »som var den Kondition, han foregav alene at være antagen paa«. Saa faldt Politirettens Dom den 1. April, hvorefter han for hans formastelige og utilbørlige Forhold bör gjöre sin for­ rige Mesterinde en sömmelig Afbedelse og betale i Mulkt til Lavets Fattige 4 Rd., hvorhos hendes Ret forbeholdes til den Mester, som havde taget Svenden i Tjeneste, för han var lovlig skilt fra hende. Svendene skulde blive hos deres Mestere til Fardag d. v. s. til almindelig Vandretid, og Skomagerne havde efter