KjøbenhavnsSkomagerlav

Væsentlig om Svendene.

91

deres Lavsartikler fire Vandringstider om Aaret, hvad Me- sterne forøvrigt mente var for mange. 1714 indgav Lavet ved sin Oldermand Peter Christensen Gied et Andragende til Kongen om, at der heri maatte ske en Forandring, saa- ledes at Svendene ikke saa ofte kunde skifte, men der skete ingen Forandring. Fier er det dog let at følge Mesternes Tanke, helt anderledes er det derimod, naar en Dreng, der »ungefer i fem Aars Tid« havde været hos en Mester, klager over, at denne vil tvinge ham til at vandre. Dren­ gen vil hellere være Soldat end rejse til fremmede Steder, og saa faar han ved et kongeligt Missive Tilladelse til at melde sig hos General-Kommissariatet. Læretiden var for Drenge, der betalte for sig, tre Aar, men ellers fem Aar. Den her omhandlede maa altsaa have hørt til de »fattige Drenge«, der Intet betalte. Men des­ uagtet er Sagen helt uforstaaelig. Det var ganske ziinftigt, at en udlært Dreng, der ikke som Svend vilde blive hos sin Lære­ mester, forpligtedes til at vandre en Tid, for han tog Tjeneste hos en anden Mester; men noget Saadant gjaldt ikke hos Skomagerne. Den her omhandlede Dreng har formentlig hørt til de ægte Skomagerdrenge, der jo til alle Tider have været et livligt Folkefærd med en vis krigerisk Tendens. Da Di­ sciplene i Frue Latinskole havde kastet Snebolde efter nogle Mestere med Koner og forulempet nogle Skomagerdrenge, der gik Ærender for deres Mestere eller hentede Mad til Svendene, faldt Drengene den 25. Marts 1718 med stor Bravur over Latinerne, huggede en af dem med et Kort­ gevær i Ryggen igjennem hans Klæder indtil den bare Krop, slog Skolens Vinduer ind og truede med at komme igjen Dagen efter, hvad der førte til, at Skomagermesterne bleve opkaldte for Magistraten. O g den her omhandlede Batalje var ikke den eneste, Kjøbenhavns Skomagerdrenge gik ud af som Sejerherrer. 1728 kæmpede de med Reb­ slagerdrengene om hvem af dem, der skulde have Præfe­