KjøbenhavnsSkomagerlav

Væsentlig om Svendene.

94

persons Nærværelse Skomagermesterne bleve idomte hoje Bøder, klagede en Del Mestere over den Fortred og Skade, Svendenes Uvillighed forvoldte dem, hvorfor de »ikke vilde give dem det for nogen T id siden forundte Sondagsmaal- tid Mad«. Sagen synes da heller ikke at være trængt igjennem; men efter Pestaaret blev det dog efterhaanden fast Skik, noget imod Mesternes Vilje, at Svendene hver Son- og Helligdag enten skulde have et Maaltid Mad eller de fornødne Spisepenge. Herimod rejser saa ogsaa Johan Woltyn, da han blev Oldermand, Modstand, og han er ikke langt fra at rose sig stærkt af at have haft Mod til at søge dette Sondagsmaaltid afskaffet, »som aldrig nogen Oldermand for mig har villet lagt Haand paa«. Woltyn maa have været en forfængelig, men ved Siden heraf ogsaa en virk­ som, for ikke at sige voldsom Natur. Ved December-Kvar­ talet i 1746 har han et Sammenstød med Svendene, hvor­ ved han og en anden Mester bleve »ilde begegnede«, og da to Svende i den Anledning forgjæves bleve idomte Bø­ der af Lavet, kom Sagen for Magistraten, der imidlertid »befriede« Svendene og paalagde Oldermanden at holde Rolighed i Lavet. Der har altsaa været Skyld ogsaa paa hans Side, og en Del af Mesterne have da muligvis endda holdt med Svendene. Endog to Gange føres der Klage fra en Række Mestere over, at Woltyn førte Lavet i Uro. De ønskede ham afsat som Oldermand, og det endskjondt han paa sin Vis var ivrig for Lavets Tarv. Han forelagde, rig­ tignok forgjæves, Magistraten et Forslag til nye Artikler for Lavet, han fik Magistratens Samtykke til, at Oldermanden og nogle Mestere kunde holde Møde om mindre betydende Sager uden nogen Raadmands Nærværelse, og han udvir­ kede en kongelig Resolution, hvorefter Sonner af Mestere, der havde erlagt de i sin Tid paabudte 20 Rd. for at blive Medlemmer af Lavet, ligesom de Svende, der ægtede Døtre