KjøbenhavnsSkomagerlav

Væsentlig om Svendene.

95

af eller Enker efter saadanne Mestere, fritoges for denne Afgift ved deres Indtrædelse i Lavet. Det var i December 1747, at han tog fat paa Sporgs- maalet om Sondagsmaaltidet. I en Skrivelse til Magistraten gaar han ud fra, at Fødevarernes stærke Prisstigning gjor disse Maaltider til en følelig Byrde for Mesterne, og da Lavet er villigt tilsom Erstatning at give Svendene 2 Sk. mere for hvert Par Sko eller Støvler, de forarbejde, gaar Magistraten med til at lade Maaltiderne bortfalde første Gang i Julen 1747. Men det vinder ikke Svendenes Bifald. De ved December-Kvartalet valgte Oldgeseller vægre sig under disse Omstændigheder ved at fungere, de afgive deres Nøgler til Svendebroderskabets Lade, der i den Anledning forsynes med Politiets Segl, og skjondt de ved et Møde i Lavet den 14. Februar 1748, da Laden paany aabnes, synes at falde tilføje, voxer dog Uroen. Ved den første indtræ­ dende Vandretid rejste saa mange fremmede Svende bort, at Mesterne havde Vanskelighed ved at faa deres Arbejde udført. Desuagtet stod Lavet som saadant fast ved Maalti- dets Afskaffelse. Fra den efter Johan Woltyn tiltrædende Oldermand Chr. Krebs indkom der i Juli 1748 et Andra­ gende til Kancelliet om at faa Afskaffelsen samt Lonnens Forhøjelse bekræftet ved et kongeligt Reskript. Men saale- des kom det slet ikke. Magistraten havde faaet Betænke­ ligheder ved at se saa mange Svende forlade Staden, og fra Svendene fremkom der en kraftig Indsigelse. De hverken kunde eller maatte afgive Noget af det, de og deres For- fædre havde opnaaet; fik de ikke Maaltidet tilbage, vilde de ikke blive ansete for »gyldige« paa fremmede Steder, og ingen fremmede Svende vilde komme hertil. Saa bad noget senere endnu sex Svende om et kongeligt Reskript, hvori Maaltidet sloges fast, og Begjæringen herom blev støttet af ikke mindre end 33 Mestere med den tyskfødte Christoph Horn i Spidsen, hvorpaa Magistraten helt gik fra sin op­