KjøbenhavnsSkomagerlav

Indledende Bemærkninger.

D e n flinke smaalandske Landsbyskomager Jonas Stolt i Hogsby, nogle Mil nord for Kalmar, der i 1880 som en næsten yoaarig Mand afslutter et lille kulturhistorisk Skrift, der 1890 bliver omplantet paa Dansk, er en god Type paa en Skomager. Han er livlig med i sit Haandværk, synes tilfreds med de kun smaa Kaar, det bringer, og følger med aabne Ojne den almindelige Udvikling, der foregaar om­ kring ham. Han er en intelligent og — paa sin Vis — en ærgjerrig Mand. Trods sin Mangel paa Øvelse i at skrive benytter han sin sidste, svage T id til i et ofte kun knudret Sprog at skrive det ovenfor nævnte for Stedets Kulturhistorie vigtige Skrift. Han vilde mindes efter sin Død. Han begynder Skriftet med at sige, at han i mange Aar har tænkt paa at »levne dette Minde efter sig«. Alt andet Arbejde efterlader et Minde, men et Aar efter en Skomagers Død er alt det Fodtoj, han har gjort, opslidt og dets Fremstiller for altid glemt. Hvad han her siger, er dog kun delvis rigtigt og absolut ikke særlig typisk for Skomageren. Der er andre Haandværkere, hvis Arbejder forsvinde nok saa hurtigt, her kunne f. Ex. Bagerne tale