KjøbenhavnsSkomagerlav

110

Forordningen af 21. Marts 1800.

de op paa Dagen hørte, at Kommissionen var sat, og at den havde vist Tømmersvendene Medfølelse, blev de »ru­ sende af Glæde«, hvad der indvirkede paa deres Optræden, da de Dagen efter bleve stævnede for Kommissionen. De klagede ved denne Lejlighed først og fremmest over, at de ikke havde Lavssamlinger nok, de ønskede en Krodag hver fjerde Uge; dernæst var det uretfærdigt, at de skulde opsige Mesterne med et vist Varsel, medens Mesterne kunde skille sig ved dem uden Varsel, og saa kostede det endelig altfor meget at blive Mester; at gjore Mesterstykke medførte en Udgift paa 70 Rd. Kommissionen foreholdt dem Unød­ vendigheden og Skadeligheden af mange Samlingsdage, men stillede forøvrigt dem lige som alle andre Svende i Udsigt, at en Svend efter visse Aar skulde kunne blive Fri- mester og igjen efter nogle Aars Forløb Lavsmester, og da den derpaa i Kongens Navn tilsagde dem Tilgivelse for det Forbigangne, hvis de vilde forholde dem som rolige og gode Undersaatter og altsaa gaa i Arbejde igjen, lovede de dette med hoj Røst og oprakte Hænder. Forsaavidt var Freden paany oprettet i Skomagerlavet, men Mesterne vare langtfra glade, hvad der kan ses af den lange Skrivelse, Oldermand Greiter sammen med sine fire Kvartalsmestere under 29. September s. A. tilstillede Kom ­ missionen. De imødegik først Svendenes Udtalelser og be­ gyndte med at udtrykke deres Glæde over, at Kommissio­ nen ikke vilde gaa med til Etableringen af flere Krodage. Forholdet var nu saadant, at naar Svendene holdt Krodag en Mandag, arbejdede de hverken Tirsdag eller Onsdag, muligvis lidt 0111 Torsdagen, men som Regel tog de først fat om Fredagen for at kunne faa nogle Penge til Sondagen i Forbindelse med de 12 Sk., de skulde have i Spisepenge istedenfor Sondagsmaaltidet. Hvad dernæst den gjensidige Opsigelse angik, da stod de to Parter fuldstændig lige. Ved de fire Vandretider, Nyaar, Paaske, St. Hansdag og Mikkels